
Virksomhedsprofil
Lauritz Knudsen (LK) er den førende virksomhed på det danske marked for el-materiel. Koncernen har hovedkontor i Ballerup, og produktionen foregår i Ringsted på en af Europas mest moderne og højautomatiserede fabrikker.LK har ca. 450 medarbejdere, der bl.a. udvikler, producerer og markedsfører produkter, løsninger og koncepter inden for el-materiel, intelligente systemer (LK IHC og LK Netlon) samt data og kommunikation. LK markedsfører desuden et smalt program for udendørsbelysning. Design, brugervenlighed og innovative løsninger er nøgleord i produktudviklingen.
Produkt-/løsningsområder
Det fremtidsorienterede netværk:
LK LexCom® er en data-/netværksløsning med fokus på høj kvalitet til den professionelle bruger. Uanset kravene til netværksydeevne og applikationsvalg, findes der en LexCom-systemløsning, som dækker dine og din virksomheds behov. Og det er lige fra 100 Mbit til 10 Gbit Ethernet-løsninger.
LexCom er et samlet system, der omfatter alt til dit netværk. Udover det passive kobber- eller fibernetværk i form af patchpaneler, konnektorer, kabler og udtag - så omfatter systemet også rackskabe og patchkabler. Det komplette produktsortiment er med til at give dig en helhed i dit netværk såvel funktionelt som designmæssigt, og er samtidig med til at garantere en høj kvalitet. LexCom systemet giver mulighed for farvekodning af patchpaneler og udtag.
LexCom løsningerne er miljøvenlige. Alle involverede produkter er udført i halogen-, pvc- og blyfri udførelser i størst muligt omfang, og alle kabler er certificeret i henhold til brand- og miljøkrav.
Link
Læs mere om Lauritz Knudsen >>