Samarbejde om effektiv markedsføring
Lemvigh-Müllers kommunikations- og marketingstrategi er kendetegnet ved en klar linje og et kommercielt udgangspunkt. Mange aktiviteter gennemføres i samarbejde med vores levernadører, som vi - efter aftale - tilbyder en effektiv markedsføringsplatform, der skaber synlighed og gennemslagskraft ud mod markedet.
Blandt de vigtigste koncepter kan nævnes vores fast kundeblad, AKTU, som i alt udkommer 22 gange årligt i forskellige udgaver med følgende indhold:
- Stål, metal, svejsning, maskiner og tilbehør, skærende og slibende værktøj mv.
- Automationskomponenter, procesinstrumentering og øvrige el-tekniske produkter til industrien
- VVS- og el-teknik samt andre produkter, som generelt bruges af den tekniske installatør
- Data/Tele og intelligente bygningsinstallationer
- Arbejdstøj, personlige værnemidler samt tekniske og øvrige forbrugsstoffer
AKTU suppleres af magasinet AGENDA, der behandler en lang række relevante brancherelevante emner. tekniske og kommercielle løsninger og cases mere dybtgående.
Dertil kommer mulighederne for et samarbejde omkring forskellige øvrige kampagner, elektronisk markedsføring, udstillinger og kundearrangementer i vores landsdækkende afdelingsnet samt produktannoncering og synliggørelse på vores hjemmeside.