

Lemvigh-Müller er en virksomhed, som har været i udvikling siden 1846. I dag er vi Danmarks største stål- og teknikgrossist med næsten 1.650 medarbejdere og en omsætning på ca. 7,5 mia. kr. Gennem vores fire primære forretningsområder: Stål og metal, el-teknik, VVT (værktøj og teknik) og VVS, kan vi dække en meget stor del af de produktbehov, som findes inden for dansk industri, byggeri, håndværk og teknisk installation.
Totalsortimentet udgør i alt 200.000 varenumre, hvoraf ca. halvdelen er lagerlagt på vores fire centrallagre i Køge, Odense, Kolding og Randers. Det betyder, at vi kan levere fra dag til dag gennem et logistik- og distributionskoncept, som også rummer mulighed for ekspreslevering, reservationsordrer og lagerlægning af kundespecifikt sortiment samt individuelle løsninger, der efter behov kan omfatte supply chain management (SCM)og vendor managed inventory (VMI).
Logistik- og distributionskonceptet suppleres af et landsdækkende net af næsten 40 butikker. Det sikrer, at der aldrig er langt til nærmeste Lemvigh-Müller afdeling, som ligger inde med de produkter, som håndværkere og installatører typisk bruger flest af i dagligdagen.
Film om Lemvigh-Müller
Denne præsentationsvideo tegner et potræt af Lemvigh-Müller, gennem interviews med kunder, medarbejdere og ledelse.
Se filmen her >>
Lemvigh-Müllers e-business koncept er blandt Danmarks mest fleksible og alsidige. Det består af fire forskellige systemer, der kan benyttes hver for sig eller i en samlet og integreret løsning, der omfatter en web-løsning, mobil e-business, data- og dokumentudveksling samt VMI.
e-business >>Hos Lemvigh-Müller kan man regne med, at vores medarbejdere er blandt landets mest kompetente på områder som f.eks. stål, svejsning, industriautomation, el-installation, tele/data, belysning, VVS-materiel og værktøj. Det betyder, at man som kunde kan forvente rådgivning, der skaber de størst mulige fordele ud fra en økonomisk, teknisk og miljømæssig totalbetragtning.
Support >>