Returbetingelser for Lemvigh-Müller

Returvarer
Det er en naturlig del af Lemvigh-Müllers salgspolitik at modtage varer retur til kreditering, når disse kan dokumenteres indkøbt hos Lemvigh-Müller og i øvrigt er i ubeskadiget stand samt i original ubrudt emballage. Afhentning af eller levering af returvarerne til Lemvigh-Müller finder sted efter nærmere aftale med Lemvigh-Müller.

Oprettelse af returordre
For at en vare kan returneres til Lemvigh-Müller, skal der oprettes en returordre, hvilket i praksis kan ske enten ved henvendelse til Lemvigh-Müller sælger/salgsafdeling eller on-line på www.LMe-partner.dk (samme adgangskode som ved on-line varekøb).

I forbindelse med oprettelse af returordre oplyses Kontonummer, Varenummer, Antal, Følgeseddelsnummer og Årsag til returneringen.

Returnering af varer kan kun finde sted når:
1. Der er oprettet en returordre (se ovenfor).
2. Varen er købt hos Lemvigh-Müller.
3. Både vare og original emballage er ubrugt, komplet og i salgsbar stand.
4. Varerne er mærket med varenummer og sorteret (ens varenumre samlet)
5. Varen returneres franko til aftalt Lemvigh-Müller adresse.

Hvis varen ikke opfylder ovenstående, er det ikke muligt for Lemvigh-Müller at tage varen retur, hvorefter varen vil blive returneret til kunden for kundens regning.

Fradrag
Ved returnering af varer vil der være et fradrag i prisen i henhold til nedenstående.
 

  Fradrag Fradrag
Returnering Lagervarer Kendte skaffevarer
0-14 dage fra leveringsdato - 5% - 5%
Samt evt. fradrag fra leverandør ifm. returnering og fragtomkostninger.
14-90 dage fra leveringsdato - 15% - 15%
Samt evt. fradrag fra leverandør ifm. returnering og fragtomkostninger.
Mere end 90 dage
fra leveringsdato
- 20%
Kun efter forudgående aftale.
Krediteres ikke

 

"Kendte skaffevarer" er varer, som er oprettet med fast varenummer ved Lemvigh-Müller A/S, men som ikke lagerføres. ’Ukendte skaffevarer’ tages ikke retur.

 

Kendte skaffevarer og ekstraordinære mængder af lagervarer tages retur med forbehold for vor leverandørs accept. Kreditering vil i disse tilfælde først ske, efter at leverandøren har krediteret Lemvigh-Müller.

 

Specialfremstillede varer samt specialindkøbte varer ("Ukendte skaffevarer" som ikke er oprettet med fast varenummer ved Lemvigh-Müller), tages ikke retur.

 

Ved påligning af returomkostninger beregnes altid min. kr. 100,-. Ved "Stålvarer" vil der yderligere blive fratrukket min. kr. 300,- til kørsel og håndtering.

 

Ret til ændringer uden forudgående varsel forbeholdes

(LM DOK 07.90/3)

Hent denne side i pdf-format her >>

 

 

 

 

 

Virksomheden


Stationsalléen 40 2730 HerlevNordager 1 6000 KoldingTronholmen 14 8960 Randers SØinfo@lemu.dk