
| Indhold fra dimensionslisten: | |
| Coils
Fladstål Firkantstål Gevindrør Plader Rundstål Rør, rundt og firkantet Sekskantstål Svejse- og gevindfittings Vinkelstål |
Link til Stål og metal dimensionslisten Rustfrit stål og fittings >> |
Se eller bestil det samlede lagersortiment, der er præsenteret i Dimensionslisten >>
Farvekoder for rustfrit stål og specialstål >>
Normer for Rustfrit stål >>
Skal stålet anvendes i mere aggressive eller forurenede miljøer, anbefales det at anvende syrefast stål, der er en fælles betegnelse for rustfrit stål, der ud over krom og nikkel også er legeret med molybdæn. Syrefast stål er ligesom rustfrit austenitisk og umagnetisk.
Endelig findes der de varmebestandige kvaliteter, der alt efter legeringsforholdene enten kan være ferritiske eller austenitiske. De mest varmebestandige kvaliteter har skalningstemperatur på op til ca. 1150-1200 gr. C.
De fire primære typer rustfrit stål:
Austenitiske rustfrit stål kvaliteter er de mest anvendte typer med et typisk indhold på 18%Cr og ca. 8% Ni, heraf betegnelsen 18/8 stål.
Austenitisk rustfrit stål er umagnetisk og kan ikke hærdes ved varmebehandling. De har en god korrosions- og varmebestandighed og er formbare. De anvendes primært til indendørs formål.
Ferritiske stål kvaliteter indeholde Cr men intet Ni. De er magnetiske og kan ikke varmebehandles. Formbarheden er ikke så god som de austenitiske kvaliteter. De anvendes primært til indendørs formål.
Austenitisk-Ferritiske kvaliteter - også kaldet Duplex - kombinerer både egenskaberne for ferritiske og austenitiske kvaliteter. De indeholder typisk et højt indhold af Cr, moderat indhold af Ni og variabelt indhold af Mo. Duplex kvaliteter har god til meget god korrosionsbestandighed og har næsten dobbelt (styrke) sammenlignet med austenistiske kvaliteter.
Martensitiske kvaliteter har et Cr indhold på ca. 11-13%, men intet Ni. De er magnetiske og kan varmebehandles og hærdes. De fremstår desuden med en høj hårdhed. Korrosionsbestandigheder er moderat. Anvendes ofte til knive.
Egenskaber ved rustfrie, syre- og varmfaste kvaliteter
|
|
Svejsning af rustfrit stål
Rustfrie ståltyper er normalt inddelt i forskellige grupper afhængig af deres mikrostruktur. Typen af svejsning af rustfri stål afhænger af mirkrostrukturen. Ved svejsning af rustfrit stål er det tilrådeligt at følge de generelle retningslinjer gældende for den aktuelle type stål, f.eks. austenitisk, ferritisk.
På grund af den kemiske sammensætning, har rustfri stål en højere termisk forlængelse end ulegeret stål. Dette kan øge svejsedeformeringen. Afhængig af svejsemetallets mikrostruktur, er de mere følsomme overfor varmesprækker og følsomme overfor interkrystallitisk korrosion i forhold til ulegeret stål.
Som hovedregel skal rustfri stål svejses med en noget lavere varme i forhold til ulegeret stål.
Rustfri stål kan svejses med de mest gængse svejsemetoder. Svejsning med oxy-acetylen frarådes dog på grund af en ophobning af kulstof. Yderligere information findes i Europæisk standard dokument, EN 1011-3 eller i vor svejsehåndbog.
En fundamental forskel i svejsning af rustfri stål i forhold til ulegeret stål, er behovet for den efterfølgende rengøring. Elementer i svejst rustfri stål som er udsat for våd korrosion, kræver normalt at man fjerner svejse-oxyder, slagger og anden forurening af overfladen.