Vores lagergenopfyldningskoncept LMe-lager understøtter både max./min. lager og 2-kasse lager (VMI-2box). Fælles for begge lagertyper er, at man automatisk kan vælge at få genopfyldt sine lagre, så man aldrig igen oplever at mangle varer. LMe-lager holder nemlig selv styr på lagerbeholdningen i takt med, at forbruget registreres. Når minimumsgrænsen er nået – eller en kasse på et 2-kasse lager er tom, - danner systemet automatisk en genopfyldningsordre, hvorefter varerne leveres til aftalt tid.
Et andet eksempel på hvordan Lemvigh-Müller kan bidrage til – og indgå i – den samlede værdikæde er i forbindelse med bearbejdning af stål og metaller. Ved at overlade den indledende bearbejdning af stålelementer til Lemvigh-Müller, kan man nemlig spare plads, undgå materialespild og unødig håndtering samt reducere kapacitets- og lageromkostninger. Det gør det nemmere for vores kunder at fokusere på deres egne kernekompetencer og specialer – og optimere deres egen forretning.
Lemvigh-Müller indgår meget gerne i et egentligt SCM (supply chain management) partnerskab, hvor der lægges en plan, for hvordan kundens omkostninger kan reduceres. Planen kan bl.a. omfatte aftaler om individuelle leverings- og samhandelsforhold, reduktion eller afvikling af lager, teknisk support, produktovervågning, forenkling og rationalisering af indkøbsadministration, brug af it samt en lang række andre relevante forhold.
Gensidig åbenhed og fortrolighed er vigtige forudsætninger for at opnå det fulde udbytte af et supply chain management partnerskab. Jo bedre vi kender kundens kort- og langsigtede fremtidsplaner, jo bedre og mere målrettet bliver vores del af partnerskabet, når det gælder behovet for bestemte produkter, logistikydelser, elektronisk informationsudveksling og teknisk support.
Åbenhed omkring produktionsforecasts og -terminer sikrer f.eks., at de nødvendige produkter er tilgængelige på rette tid og sted, således at en serieproduktion kan afvikles uden ophold. En tæt dialog omkring det nødvendige varesortiment sikrer at pris, indkøbshåndtering, lagerbindinger og tilgængelighed er optimeret i forhold til hinanden, idet nogle produkter er bedst og sikrest lagerlagt hos kunden; andre hos Lemvigh-Müller og andre igen hos producenten.
Film om Lemvigh-Müller
Denne præsentationsvideo tegner et potræt af af bl.a. Lemvigh-Müllers VMI-koncept.
Se filmen her >>