

Lemvigh-Müller har landets bredeste og dybeste samlede sortiment af professionelt værktøj og tekniske artikler, svejseløsninger, befæstelse og beklædning mm. Det betyder, at vi kan levere alt det, som er nødvendigt, for at håndværk og industri kan arbejde professionelt og effektivt.
Værktøjsprogrammet omfatter bl.a. luft-, el- og håndværktøj, slibeartikler, måleværktøj- og instrumenter samt værkstedsindretning fra en lang række førende producenter, som er kendt for høj kvalitet og konstant produktudvikling. På flere områder suppleres mærkevarerne desuden af egne mærker, som er kendetegnet ved god kvalitet til yderst konkurrencedygtige priser.
De mest anvendte varenumre inden for værktøj finder man også i vores næsten 40 lokale butikker. Her er det selvfølgeligt også muligt at prøve tingene, før man beslutter sig – og man kan være sikker på at blive betjent af medarbejdere, der ved alt om de krav, som professionelle stiller til deres grej.
Også inden for skærende værktøj og måling har vi et meget stærkt og gennemprøvet sortiment, som dækker både traditionelle opgaver eller totale, integrerede løsninger – og som understøttes af professionel rådgivning. I tilgift til dette, markedsfører og servicerer vi et bredt program af værktøjsmaskiner til metalindustrien i samarbejde med Lemvigh-Müller Maskiner. Det betyder, at vi altid kan sammensætte den rigtige løsning af maskiner og værktøjer, som sikrer en optimal kombination af pris, kvalitet og funktionalitet.
Lemvigh-Müller kan en hel del mere end de fleste andre værktøjs- og teknikleverandører på det danske marked. Vores sortiment omfatter også et stort udvalg af kuglelejer, hydraulik, transmissioner og miljøprodukter – og faktisk kan vi som en af eneste også tilbyde rådgivning i form af f.eks. miljøgennemgang af virksomheden med efterfølgende forslag til nem og korrekt opbevaring og håndtering af kemikalier.