

Varmeområdet er i rivende udvikling. Hos Lemvigh-Müller følger vi udviklingen tæt for at kunne yde vores kunder et optimalt og tidssvarende sortiment.
Vi fokuserer på energieffektive og bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med vores udvalgte leverandører. Kraftigt stigende energipriser og miljøkrav har de sidste par år flyttet et traditionelt sortiment over imod mere specialiserede og teknologiske løsninger og produkter. Derfor har vi hos Lemvigh-Müller særligt fokus på kondenserende gas- og oliekedler, varmepumper, solfangeranlæg og energirigtige pumper.
Vores kompetente personale kan sammen med vores udvalgte leverandører tilbyde enkle og avancerede varmeløsninger samt logistik til ethvert behov.
Kontakt vores Varme-specialister >>
Rådgivning og support rækker videre end det rent tekniske. Vi har f.eks. etableret en dedikeret projektorganisation, som behersker værdikæden fra forespørgsel til levering i den hensigt at sikre den bedste og mest konkurrencedygtige løsning. Vi skaber også værdi for vores kunder ved efter aftale at stille byggepladscontainere til rådighed. Her leveres de bestilte varer om natten – og ligger klar til næste dags arbejde.