

Kort sagt skal det kunne betale sig at handle med os, fordi vi kan levere en samlet pakke bestående af varer og viden, som tilsammen skaber værdi for vores kunder.
Høj leveringssikkerhed på rette tid og sted er afgørende for langt de fleste. Med Danmarks mest omfattende produktprogram inden for stål og teknik, 120.000 varenumre på lager og landsdækkende levering fra dag til dag, kan man stole på, at varerne bliver leveret på rette tid og sted.
Som kunde hos Lemvigh-Müller, kan man forvente en løsningsorienteret rådgivning og teknisk support i en dialog med medarbejdere, som ved, hvad de taler om, når det gælder stål og metal, industritekniske produkter eller teknisk installationsmateriel. Vi understøtter også vores kunder med løsningsorienteret knowhow på mere kommercielt prægede områder som e-business og elektronisk dokumentudveksling, forhandlerkoncepter på udvalgte områder samt uddannelse og kursusvirksomhed.
Væsentligt er det især, at vi også kan bidrage til at reducere vores kunders totale anskaffelsesomkostninger. Uanset om det drejer sig om hverdagens løbende indkøb eller større projekter, ligger der nemlig ofte relativt store, og tit også oversete, besparelser i at forenkle, optimere og automatisere indkøbsprocessen.
Film om Lemvigh-Müllers e-business løsninger
Denne præsentationsvideo tegner et potræt af Lemvigh-Müller, gennem interviews med kunder, medarbejdere og ledelse.
Se filmen her >>
Det er ikke nok bare at kunne levere varen. Der skal også viden til, hvis der for alvor skal skabes værdi – både i forhold til hverdagens udfordringer og i de situationer, der kræver særlig ekspertise.
Mere om teknisk support>>