LMe-Partner Login

Nemt og hurtigt
e-handel med
LMe-Partner

3. marts 2010

Avaya udvider samarbejdet med GN Netcom

GN Netcom er netop blevet udnævnt til guldpartner og er derfor nu en del af Avayas udviklingsnetværk DevConnect.


Avaya har sammensat et netværk af virksomheder, som alle har udvikling af applikationer inden for unified communications til fælles. Netværket skal vise markedet og kunderne, at de i fællesskab kan levere værdi inden for intelligente forretningsapplikationer. Fra i dag er danske GN Netcom med på holdet.

GN Netcom kan i dag offentliggøre udnævnelsen som guldpartner hos Avaya. Med udnævnelsen følger en adgangsbillet til det anerkendte netværk Avaya DevConnect program.

- Opgøret med at en telefonsamtale kræver en telefon, eller at et videomøde kun kan finde sted i videokonference-lokalet, er nært forestående, og udviklingen vil speede op i takt med udbredelsen af unified communications i danske virksomheder og organisationer, siger nordisk chef for GN Netcom, Søren Schønnemann, og fortsætter:

- I mine øjne kræver den fortsatte udvikling og udbredelse, at kunderne for alvor får øjnene op for den værdi, der ligger i unified communications. Den opgave kan et professionelt netværk som Avaya DevConnect program være med til at løfte. For GN Netcom betyder medlemskabet, at vi nu har en unik mulighed for at udvikle til og integrere endnu dybere med Avayas platform, og – i sidste ende – skabe store fordele for slutbrugerens kvalitetsoplevelse, uanset hvor han eller hun arbejder, eller hvordan han eller hun er koblet til netværket.

En undersøgelse foretaget af IDC sidste år for GN Netcom viste, at 72 procent af danske kontoransatte endnu ikke anvender headsets. For brugere af softwarebaserede telefoner – herunder også unified communications -telefoner – var tallet 36 procent.

Bedre udnyttelse
Medlemmerne af Avaya DevConnect programmet inkluderer bl.a. udviklere af software og hardware, og medlemmerne har lavet en række af innovative løsninger, som er testet til integration med Avaya løsninger – herunder voice recognition, trådløse services, specialiseret integration mellem computer og telefoni samt rapporteringsfunktionaliteter. Applikationerne er også særligt udviklet til forskellige brancher.

- Med Avayas ressourcer og GN Netcoms tradition for produktudvikling kan slutbrugere ude i kontormiljøer, call centre eller på farten se frem til en bredere portefølje af løsninger, som imødekommer både personlige behov og forretningens økonomiske krav. GN Netcom arbejder dedikeret på at forbedre slutbrugerens oplevelse ved at udvikle løsninger og udstyr, som giver en kvalitets oplevelse af de mange fordele ved unified communications, siger Ole Mygind, nordisk direktør hos Avaya.

Virksomhederne af DevConnect program har ekspertise inden for en bred vifte af teknologier, herunder IP-telefoni, call centre og mobilitetsapplikationer.

---
Om GN Netcom
GN Netcom er verdens førende inden for headset-løsninger med brandet Jabra. Virksomheden har ca. 900 medarbejdere og opererer med salgskontorer på verdensplan. GN Netcom udvikler, producerer og markedsfører en bred vifte af trådløse headset til mobile brugere samt trådløse og ledningsbaserede headset til brugere i kontaktcentre og på kontorer. GN Netcoms forretningsområder inkluderer også OEM (Original Equipment Manufacturing). GN Netcom er en del af GN Store Nord A/S.

Besøg www.jabra.dk for yderligere information

Yderligere information, kontakt venligst
Tina Rasmussen, Marketing Manager, GN Netcom Danmark A/S
Mobil: 2251 6952
Mail: trasmussen@gn.com

Lars Volle
Mobil: 5050 7413
Mail: lars@help-pr.dk

Om Avaya
Avaya er globalt førende inden for professionelle IT-kommunikationssystemer. Virksomheden udvikler og sælger unified communication, Contact Centers og relaterede tjenester direkte og igennem sine kanalpartnere til førende virksomheder og organisationer over hele verden. Virksomheder af alle størrelser er afhængige af Avaya for ’state of the art’-kommunikation for effektivitet, samarbejde, kundeservice og konkurrenceevne. Virksomheden har 21.000 ansatte globalt og har hovedkvarter i Basking Ridge, New Jersey.
For mere information se: www.avaya.com.
Besøg www.avaya.com/devconnect for yderligere om Avaya DevConnect program.

# # #

Lemvigh-Müller er distributør af produkter og løsninger fra Avaya og GN Netcom. Se det komplette udvalg af produkter på LMe-Partner eller kontakt telesupport på telefon 3695 5400 for yderligere information.
Nyhavn 11, 1051 København KNordager 1, 6000 KoldingTronholmen 14, 8960 Randers SØinfo@lemu.dk