12. maj 2010

Lemvigh-Müller indgår distributionsaftale på dørtelefoner fra Schneider Electric

Lemvigh-Müller har indgået aftale med Schneider Eletric om distribution af et stærkt sortiment inden for dørtelefoner og dørkaldeanlæg. Løsningerne præsenteres af Lemvigh-Müller på El & Teknik i Odense den 18.-20. maj 2010.


Heine Knudsen, Schneider Electric A/S:
Udbredelsen af dørtelefonanlæg i Danmark står ikke mål med brugernes ønsker og behov. Komfort og sikkerhed er i højsædet og løsningerne skal være af højeste kvalitet.
Det er på denne baggrund at Schneider Electric nu tilbyder et passende sortiment til det danske marked. For os er det et nyt område i Danmark og vi lancerer nu et begrænset, men stærkt sortiment indenfor dørtelefoner (med og uden integreret video), og tilhørende indendørstelefoner og dørkaldeanlæg.
Vi forventer os meget af dette forretningsområde i de kommende år og vi vil løbende tilføre ny funktionalitet i forhold til markedets efterspørgsel. Med Lemvigh-Müllers tilstedeværelse hos installatørerne, så forventer vi at flere installatører vil tage dette område til sig.

John E. Christensen, Lemvigh-Müller A/S: Vi har længe været på udkig efter den rette partner indenfor dette produktområde, og har med Schneider Electric fundet et kvalitetsprodukt fra en anerkendt leverandør.
Med et særdeles brugervenligt produktprogram og et prisvindende design, kan vores kunder nu tilbyde komplette løsninger til deres kunder, både hvad angår design og funktionalitet. Den installationsvenlige ”2 tråds teknologi”, vil betyde en hurtige og nemmere installation, og heraf lavere installationspris.
Vi glæder os til at introducere produktpaletten for vores kunder, hvor vi selvfølgelig vil være lagerførende således at kunderne kan få produkterne fra dag til dag, og samtidig vil vi tilbyde værdiskabende ydelser, i form af bl.a. uddannelse i installation og i design.

Find det komplette sortiment af dørtelefoner på www.LMe-Partner.dk, rekvirer katalog på aso@lemu.dk eller kontakt kompetencecenter ASO på telefon 3695 5499 for yderligere information
Nyhavn 11, 1051 København KNordager 1, 6000 KoldingTronholmen 14, 8960 Randers SØinfo@lemu.dk