Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
Åbn

Key Account Manager til Danmarks største virksomheder

Vi søger en Key Account Manager, der kan skabe langvarige relationer med Danmarks største produktionsvirksomheder

Du kan se frem til at drive din egen salgsstrategi til Danmarks største produktionsvirksomheder ved at skabe og sælge strategiske løsninger ud fra vores meget brede sortiment. Desuden får du hele Danmark som arbejdsplads og masser af indflydelse på din egen hverdag samt solide udviklingsmuligheder. Din arbejdsplads vil være på vores lokation i Kolding.

Udvid og plej din kundeportefølje

Som vores nye Key Account Manager, er dit fokus på strategisk salg til større danske virksomheder indenfor foods- og levnedsmiddelbranchen, pharma, tavlebyggeri, produktion og constructors. Dem tilbyder du tilpassede løsninger ud fra vores brede produktportefølje. Du refererer til salgschefen og bliver en del af KAM teamet hvorfra du på sigt vil overtage kunder fra, men i starten bruger du en del tid på at opbygge din egen kundeportefølje. 

Du tager derfor kontakt til virksomheder for at aftale at mødes med deres strategiske chefer, som du præsenterer for vores løsninger og hører om deres behov. Derfor har du 2-4 strategiske kundemøder om ugen. På møderne afdækker du kundernes behov, så du kan skræddersy tilpassede løsninger. En kunde har typisk afdelinger i flere dele af landet, så i løbet af salgsprocessen har du møder med flere af kundens beslutningstagere, og du sørger for at balancere alle deres behov i den løsning der er designet. 

Skræddersy løsninger med input fra dine kollegaer

Når du sammensætter vores løsninger, samarbejder du med hele vores salgs´ og markedsorganisation, som hjælper med at kæde dig sammen med relevante kollegaer. Deres ekspertise hjælper dig med at bestemme præcist, hvordan vi kan hjælpe kunderne, og ud fra det udarbejdes vores løsningsforslag / tilbud.

Et stærkt salgsteam som samarbejder med hele organisationen 

Du bliver en del af et uformelt, stærkt og selvkørende salgsteam, hvor vi hele tiden søger salget og succeserne. Vi samarbejder med hele organisationen, så vi nyder stor support og faglig ekspertise fra alle vores kollegaer i et rigtigt godt kollegialt miljø med plads til forskelligheder. Du kan se frem til en solid salgsstilling, som du i høj grad selv præger. Desuden sætter du selv grænsen for din succes, og du spiller en vigtig rolle både internt og eksternt.

Er du den rette profil?

  • Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester, el-teknisk installatør, ingeniør eller har en baggrund inden for teknisk salg og har arbejdet med key account management
  • Du har måske en baggrund indenfor en producent eller hos en grossist, hvor du er vant til forhandling på strategisk niveau.
  • Du trives med at drive dit eget salg og være ansvarlig for din egen portefølje og dine egne salgsmål.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk – og kan præsentere vores løsninger på begge sprog.

Er du interesseret? 

Ønsker du at søge denne stilling, så klik på ”Søg stillingen” nedenfor. Ansøgningsfristen er mandag den 27. november 2017. Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte salgschef Kenneth Mørk på mobil: 22 69 87 54.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

SØg stillingen


Om Lemvigh-Müller A/S: Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist. Koncernen beskæftiger 1.250 medarbejdere, primært inden for salg, indkøb og logistik, fordelt på vores 24 lokationer rundt i landet. Lemvigh-Müller er Danmarks førende stålgrossist og har også landets mest omfattende tekniske produktprogram til el- og VVS-installationsbranchen, industrien samt byggeri og håndværk. Det består af mere end 350.000 varenumre, hvoraf mere end 1/3 er på lager. I Lemvigh-Müller lægger vi stor vægt på vores værdier om at være Menneskelige, Kompetente, Engagerede og Nytænkende. Læs mere på www.lemu.dk/om-os.

Alle ansatte hos Lemvigh-Müller får en pensionsordning, helbredssikring og adgang til en personaleforening, hvor vi har årlige arrangementer bl.a. i form af sommerfest og julefrokost. Herudover har vi Lemvigh-Müller Fonden, hvor vi hjælper dig og dine kolleger, når livets store begivenheder indtræder. Vi vil nemlig have en arbejdsplads, hvor det er rart at komme.


 

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk