Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
Åbn

Vi udvider aktiviteterne i Nordatlanten

Og søger derfor en Intern salgsmedarbejder til el-varer til det grønlandske marked, Lemvigh-Müller A/S Aalborg

  • Er du klar til et salgsjob, hvor du får plads til at træffe beslutningerne selv?
  • Vil du være en del af en travl eksportafdeling, hvor god stemning, sparring og hjælpsomhed er nøgleord? 
  • Og vil du have gode udviklingsmuligheder i et stort, veletableret firma?

El-løsninger til det grønlandske marked

Du bliver en del af El Region Nord i Aalborg, hvor du indgår i det interne salgsteam, der sælger el-varer til elinstallatører, industrier og offentlige virksomheder i hele Grønland. Da det indebærer en tidsforskel på fire timer, er morgenen fri til at ordne de praktiske og administrative opgaver. 
 
Som intern sælger finder du de tekniske løsninger, der møder alle kundens behov – til alt lige fra det store byggeri til de mindre specialopgaver. Vi er kundens højre hånd i forhold til produktvalg, og vi sælger hele produktpaletten – både el, værktøj og maskiner. Dine arbejdsdage vil derfor primært gå med, at du:
  • yder kundesupport via mail og telefon
  • udarbejder og følger op på tilbud 
  • laver ordrebehandling

Bliv en del af et solidt salgsteam 

Vi er et lille team på 3 sælgere og 1 salgschef. Vi har tillid til hinanden og stoler på, at vi alle kan styre vores opgaver godt og træffe de rette beslutninger. Får du brug for at vende en beslutning med en af os, er vi altid klar til at sparre. Vi hjælper nemlig altid hinanden i mål med både salgstal og service.

Er du den rette profil?

  • Du har en el-teknisk tilgang til jobbet, så du forstår vores produkter – måske er du tidligere elektriker eller handelsuddannet inden for el.
  • Du har tjek på IT, særligt SAP og Officepakken.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Salesforce. 
Du arbejder selvstændigt og kan lide at have frie hænder til at træffe beslutningerne selv. Du kan skabe gode relationer over både mail og telefon, for du har den slags glimt i øjet, der kan høres gennem røret. Endelig sætter du en stolthed i at gøre en forskel for dit team – både ift. salgstallene og den gode stemning.

Er du interesseret?

Ønsker du at søge denne stilling, så klik på ”Søg stillingen” nedenfor. Ansøgningsfristen er den 24. november 2017. Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgschef Kjeld R. Jørgensen på 40 94 96 61. Vi opfordrer både mænd og kvinder til at søge stillingen.  
 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

SØG stillingen


Om Lemvigh-Müller A/S: Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist. Koncernen beskæftiger 1.250 medarbejdere, primært inden for salg, indkøb og logistik, fordelt på vores 24 lokationer rundt i landet. Lemvigh-Müller er Danmarks førende stålgrossist og har også landets mest omfattende tekniske produktprogram til el- og VVS-installationsbranchen, industrien samt byggeri og håndværk. Det består af mere end 350.000 varenumre, hvoraf mere end 100.000 er lagerlagte. I Lemvigh-Müller lægger vi stor vægt på vores værdier om at være Menneskelige, Kompetente, Engagerede og Nytænkende

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk