Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Account manager med flair for koncept- og løsningssalg til maskinindustrien i Jylland

Totalløsninger, TCO, forretningsforståelse kombineret med en masse tekniske komponenter. Kan du genkende en eller flere af disse?

Hos Lemvigh-Müller kan du tage din el-tekniske og mekaniske viden kombineret med kommercielt mindset i brug som account manager med Danmarks bredeste produktsortiment og nogle af de stærkeste brands i ryggen.

Få en portefølje med uendelige muligheder

I vores industriafdeling bliver du en del af en stærk salgsafdeling på +100 medarbejdere. Sammen leverer vi en bred vifte af el-tekniske og mekaniske produkter til bl.a. tavle- og maskinbyggere i Danmark. Og vi leverer til virksomheder i alle størrelser – fra de helt små enkeltmandsvirksomheder til de helt store med +200 medarbejdere.

Med vores kæmpe sortiment på over 350.000 produkter, er du altid sikker på, at vi har de helt rigtige løsninger til vores kunder, uanset om de skal bruges til deres el-tavler eller i maskiner, i deres produktion eller noget helt fjerde.

Gør brug af dit hunter-gen

Det bliver din opgave at øge salget inden for dit segment, som bliver tavle- og maskinbyggere i Danmark. Din mission er derfor at hjælpe vores account og key account managers og andre kolleger ved at lave mersalg til nye og eksisterende kunder.

Du vil således bruge din tekniske viden indenfor el, mekanik og værktøj, når du taler med kunderne om alt fra produkter til total cost of ownership og servicekoncepter. Kort sagt, du ved, at det ikke bare handler om priser men om at skabe værdi gennem totalløsninger.

En hverdag ude hos kunderne

Du får dit eget skrivebord i enten Aalborg eller Kolding – afhængigt af din bopæl – men i din hverdag vil du bruge størstedelen af din arbejdstid ude hos kunderne. Dog er det vigtigt at du også har lyst til og erfaring med at arbejde med forretningsudvikling. Du sikrer således gennem vurdering af kundernes behov og projekter, at vi – i samarbejde med kunderne – får udarbejdet implementeringsplaner for salgsaktiviteterne.

Overfor kunderne fremstår du som en proaktiv og troværdig samarbejdspartner, og for at opnå succes i stillingen skal du være i stand til at forstå produkter og processer, evne at spotte hvor vi kan bringe værdi for kunderne, ligesom du skal være omstillingsparat, så du hele tiden har øje for det næste projekt.

Salgsprofil med teknisk flair og mod på at udfordre

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, tekniker eller lignende, alternativt har flere års succesfuld teknisk salgserfaring. Vi forventer, at du har solid erfaring med løsningssalg og formår at sætte dig ind i tekniske forhold således, at du ud fra kundens behov kan diskutere og fremhæve de fordele, som vores produkter og et forretningssamarbejde med Lemvigh-Müller vil give.

Derudover er det vigtigt, at du har mod på at udfordre det, vi plejer at gøre. Du er nemlig nøglen til, at vi kan få optimeret salget til vores eksisterende kunder. Derfor skal du også være klar til at påtage dig en rolle, hvor du supporterer vores account og key account managers og arbejder i tandem for at nå i mål – sammen.

Sidst med ikke mindst skal du have et naturligt drive, være den, der kan se muligheder frem for begrænsninger, og være klar på at finde en løsning til enhver udfordring. Du vil blive ansat i et professionelt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor performance, samarbejdsevne, fleksibilitet og tillid er vigtige elementer. Kan du det, er der ingen grænser for, hvor langt du kan komme her hos Lemvigh-Müller.

Spørgsmål?

Kontakt salgschef Thomas Thestrup på +45 2917 7311 eller thot@lemu.dk og hør mere om stillingen

Interesseret?

Send din ansøgning, dit CV og evt. andre relevante bilag via ’Søg stillingen’ – og gerne hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende. Vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk