Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Account manager med speciale i PPE

Har du lyst til at sælge personlige værnemidler?

Du bliver en del af en stærk salgsafdeling med over 100 medarbejdere, som servicerer Lemvigh-Müllers industrikunder. Mange af vores kunder er dansk forankrede, men har produktion i udlandet. Du kommer som Account Manager til at tilbringe det meste af din tid ude hos kunderne – både i Danmark men også i udlandet.

Dit ansvar bliver at styrke salget af PPE i region Øst- og Syddanmark samt i udlandet. Derfor skal du forvente 40-60 rejsedage om året for at mødes med alt fra indkøberen på kontoret til teknikeren og produktionsmedarbejderen på produktionsgulvet. Du genererer selv leads eller følger op på leads genereret af dine øvrige kollegaer i salgsorganisationen; du driver dine egne salgsprocesser, og du lukker salget. Kort sagt håndterer du selvstændigt opgaverne fra første kontakt til kunden til ordren er i hus. Alt dette foregår naturligvis med support fra og i samarbejde med dine kollegaer på kontoret og din salgschef.

En del af et vinderteam

Vi har allerede en betydelig markedsandel på salg af PPE til industrien. Fordi vi arbejder med Danmarks største virksomheder, kan du således også være med til at indgå i nogle af de største kontrakter på PPE-området og samtidig udfolde dig i et internationalt miljø.

Du kan se frem til at blive en del af et vinderteam med et arbejdsmiljø, hvor sparring, professionelle løsninger og ’et glimt i øjet’ er omdrejningspunktet.

Måske er du allerede ekspert indenfor salg af PPE?

Et job som dette kræver grundig rådgivning gennem en professionel dialog med kunderne. På denne måde opbygger du tillid og gode relationer, som gør, at du kan komme helt ind på livet af kunderne og forstå deres behov.

Du arbejder selvstændigt og struktureret, hvilket sætter dig i stand til at organisere dine besøg på en effektiv måde. Du har erfaring som ekstern sælger, du er proaktiv, klar på at tage fat og motiveres af at blive målt på dine præstationer. Derudover er du ikke bange for de nye digitale tiltag og værktøjer, ligesom du har et veludviklet konkurrencegen.

Du har erfaring med salg til industrikunder, du kan begå dig på engelsk i skrift og tale, og hvis du også har erfaring med salg og rådgivning af PPE er din profil nærmest perfekt. Kørekort til personbil er en forudsætning, og du er formentlig bosat i enten region Sjælland eller region Syddanmark, hvorfra du kører ud.

Vi er passionerede omkring vores arbejde og sætter høje mål for vores præstationer. Som vores nye kollega skal du derfor være dygtig til dit arbejde, have engagement, passion og en ambition om at være blandt de allerbedste. Til gengæld får du masser af spændende udfordringer, personlig og faglig udvikling samt nogle fantastiske kolleger.

Er du interesseret?

Ønsker du at søge denne stilling, så klik på ”Søg stilling” nedenfor. Ansøgninger bliver vurderet og behandlet løbende, og vi ansætter, når vi har den rette kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte salgschef Kenneth Mørk på +45 2269 8754.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk