Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
Åbn

Mød medarbejderne

Hvordan er det at arbejde hos Lemvigh-Müller? De bedste til at svare på det, er medarbejderne selv. Her kan du møde ti af slagsen fra forskellige dele af organisationen og forskellige steder i landet og høre dem fortælle om deres job, dagligdagen, udfordringerne og glæderne.

Lene og Abdirisak
Lene er transport- og distributionschef i Odense og forhandler Lemvigh-Müllers transportaftaler i stand med de eksterne transportører og er ansvarlig for, at kunderne får deres varer til tiden. 
Abdirisak er lager- og logistikelev i Odense og elsker med sin truck at hente varer ned fra de øverste hylder på lageret. Og det er han ret god til.

Anette og Steen

Anette er kontorassistent og har også ansvaret for bore- og saveanlægget i Skjern. Det er hende, der bestemmer, hvordan ordrerne skal køre i produktionen. 
Steen arbejder som produktionsmedarbejder og læsser lastbilerne med armeringsstål fra lageret i Køge og synes, at kollegerne er gode til at hjælpe hinanden i en travl hverdag.

Maria og Hardy

Som afdelingschef for armering i Randers bruger Maria langt fra hele dagen foran computeren. Hun besøger også byggepladserne og har en god dialog med kunderne om deres behov og ønsker. 
Hardy arbejder med base i Skjern som key account manager. Hardy samarbejder på tværs af hele organisationen, når han fx skal løse opgaver for forsvaret og forsyningsselskaberne i Danmark

Sidsel og Lasse
Som indkøber på VVS-området sørger Sidsel for, at lageret altid er fyldt op med de rigtige rør og fittings og for, at de når ud til kunderne til tiden. Sidsel har arbejdet flere steder i virksomheden og sætter pris på de mange udviklingsmuligheder. 
Lasse har som analytiker det store overblik over virksomhedens data og er med til at sikre, at kunderne får de rigtige og relevante tilbud. Og så er han glad for den store grad af medbestemmelse, han har i sin hverdag.

Kirva og Mathias 
Kirva er salgsingeniør i Herlev og er omgivet af mandlige kolleger. Hun har iøvrigt fire børn og oplever, at der er stor fleksibilitet i hverdagen. Går man tidligere en dag, bliver man lidt længere på et senere tidspunkt. 
I Randers arbejder Mathias som intern stålsælger, og han sætter pris på de mange muligheder for udvikling i virksomheden. Han er også ret glad for for sine kolleger, som han også ses med uden for arbejdet.

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk