Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Lightify Pro: Digital og trådløs lysstyring

Overgangen til LED i belysning giver i disse år en øget omsætning hos mange installationsfirmaer. Men det giver også udfordringer, idet styringen ofte kræver en helt ny installation af bus-kabler. Lightify Pro, udnytter det elektroniske og digitale potentiale i LED-teknologien, og gør styringen både trådløs og digital.

Det kan være vanskeligt i dag, at gennemføre energi-renoveringer og samtidig få råd til at lave ny installation. Det er vilkårene idag, hvis der i dag skal hentes yderligere 30% energibesparelse ved lysstyring. Lysstyring i dag kræver kabling mellem armaturer og ofte også en central server, der programmeres af specialister. De mange meter kobber-kabel skal i givet fald installeres over lofter og i vægge, der ofte er faste eller asbestholdige. 

Dynamisk lys er populært, men kræver specialviden og rutine at programmere og styre i dag. I nær fremtid forenkles installation og programmering med Lightify Pro. En kommende opdatering indeholder moduler til styring af dynamisk lys.
Eksempel fra projekt leveret af Lemvigh-Müller til Bachmann El-teknik. 

En ny lysstyring fra OSRAM, Lightify Pro, udnytter det elektroniske og digitale potentiale i LED-teknologien, og gør styringen både trådløs og digital. Osram har allerede i dag en række Lightify-lyskilder med standard-sokler, der indeholder modtager, således at lyset kan dæmpes og skifte lysfarve. Ligeledes findes der i Osrams program armaturer, der indeholder samme teknologi. Der kommunikeres imellem lyskilder, armaturer og andre komponenter med ZigBee Light Link, der er en åben standard.
Ved en kombination af DALI og ZigBee skabes en robust ledningsfri installation. Mellem lyskilder, armaturer, sensorer og gateway kommunikeres der via ZigBee Lighting-protokollen. ZigBee anvendes i forvejen i home automation og er vidt udbredt. Den er kendt for stor stabilitet, stor rækkevidde og lav pris. 

ZigBee og Lightify
ZigBee Light Link standard er baseret på IEEE 802.15.4, og frekvensen er 2.4GHz. Til forskel fra Wifi og Bluetooth er ZigBees rækkevidde 100 m, og netværkets arkitektur kan både være Mesh og Multiple Star. Det betyder, at der kan opbygges mindre uafhængige clustre af lyskilder og tryk, selvom en gateway er placeret et andet sted i bygningen eller fjernet efter programmeringen.
Således kan et Lightify tryk kommunikere med op til 99 andre klienter bestående af sensorer, armaturer og lyskilder. Uden gateway.  Alle disse komponenter forsynes med 230 V fra kendte sokler eller almindeligt installationskabel. Der kan også kables til DALI-armaturer, der ikke er forsynet med Lightify modtager. Det betyder, at ikke alene Osram-armaturer kan drage fordel af systemet, men også armaturer fra andre leverandører. En DALI-repeater fra Osram kan broadcaste DALI-signal til yderligere 64 DALI-klienter. 

Bred anvendelse
Systemet er ret enkelt, og kan indpasses i eksisterende simple installationer. Skiftes armaturer i et klasseværelse ud til DALI-armaturer, og der ikke i dag findes en bus-installation, er det oplagt at anvende Lightify-armaturer, eller indbygge en DSE-komponent i hvert armatur.
Drejer det sig om et konferencerum, hvor der i dag sidder glødepærer eller sparepærer, vil det være enkelt at udskifte lyskilderne til Lightfy, der findes op til 10 W LED. Bliver lokalet opgraderet med f.eks. integreret lys med LED-bånd m.m., kan de forsynes med Osrams DALI-driver og et Lightify DSE-modul, og indgå i lyssætningen.

Programmering 
Software til programmering er gratis og hentes via download. Al opdatering af gateway og noder som lyskilder og komponenter sker også via download, først til Ipad eller PC og overføres derefter til Gateway. Det er ikke nødvendigt at være forbundet til internettet under programmering, og konfigurationen gemmes ikke i nogen sky, men rent lokalt. Konfigurationen kan gemmes, gendannes og udskrives om en rapport.

Selve programmering og opsætning af konfiguration sker via ”drag&drop” og ved klik på komponenterne på skærmen, kan funktioner tilføjes og ændres. Brugerfladen er opbygget som en plantegning, hvor noderne samles i grupper, kan ændres i farve og navngives som man ønsker det.

Forbindelser mellem f.eks. tryk og grupper skabes på skærmen ved at trække en finger, og vises som en synlig linie. Et tryk kan have flere funktioner, som vi i dag kender det fra touch-dim. Faktisk endnu flere med Lightify. For eksempel er det muligt at programmere en sænkning af  dæmpningens hastighed ved lange tryk, og indføje overgang til andre dæmpningsniveauer med de korte tryk.

Programmerings-softwaren indeholder kalender-funktion og real-time clock. Denne funktion er attraktiv for professionelle kunder som hoteller, skoler og kontorer. Det vil erstatte mange analoge installationer, og forenkle megen tung DALI-programmering. De fleste installatører og servicefolk kan fremover klare programmeringen selv på stedet, og ændringer er meget enkle at foretage. Det tager få minutter at forbinde, opdatere og arbejde i programmerings-værktøjet, Lightify Commisioning Tool. 












 

Lightify Pro Gateway 
Der programmeres fra en Ipad over en gateway. Fra oktober 2015 også fra Windows PC. Gateway indeholder sin egen Wifi med fast IP-adresse, og programmering sker over denne wifi. Gateway har extern strømforsyning og mulighed for via USB-stick at uploade en plantegning over rummet, således at programmering gøres overskuelig. Opdatering af gateway sker via forbindelse til Gateway over denne IP-adresse, og kan også ske via internettet, såfremt Gateway er forbundet. 

Flexible komponenter
Der findes to typer sensorer, der leveres med radio-enhed. En tilstedeværelses- og dagslys-sensor og en HF-sensor. De kan udbygges med antenne for ekstra lang rækkevidde, og de har også muligheden for at få et tryk tilkoblet med samme faciliteter som ovenfor nævnt. På skærmen programmeres den handling en sensors input skal foranledige, f.eks. at overgå til 30% lys efter et tidsinterval. Altså samme funktionaliteter som vi i dag kender fra en professionel DALI-installation. Det er også muligt at bestemme hvor lang ”rampen” skal være mellem de to lysniveauer, som en sensors input aktiverer. Der findes også en enhed, DS, der indeholder et 300W relæ, samt en enhed, DSE,  der kan monteres i eller ved et DALI-armatur, og ”oversætter” ZigBee-kommandoen til DALI. Komponenterne overholder nyeste DALI-standard.

Betjening for brugerne
En lysstyring vurderes af brugerne på, hvor nem den er at betjene i hverdagen, ikke på hvad den koster eller hvor meget energi den sparer. Det er ofte overskueligheden der afgør, om brugerne benytter betjeningen eller ej. Tilgængelighed og intuitive valg kræver flexibilitet i valget af tilgængelige funktion.
Med en PB-coupler, kan op til 4 tryk konfigureres til tænd/sluk, dæmpning, valg af lysfarve mm. Der skal blot være 230V tilstede.. Coupleren kan monteres i dåse eller Europa-underlag. Et eksisterende fjedertryk kan på denne måde tildeles en række logiske funktioner, som en bruger på stedet vil ønske


Betjening via app
Der kan også betjens via en app på mobilen. Lightify commisioning tool kan generere en smart-code, der kan printes ved indgangen til lokalet, og mødelederen kan styre lyset fra sin mobil. På mobilen bliver de konfigurerede tryk tilgængelige som knapper, og lyset kan dæmpes og hvis muligt skifte farve via et drejehjul. App kan downloades gratis, og telefonen forbindes til gateway via valg af trådløst netværk. App har selv Smart Code-scanner og downloader selv ”betjeningspanel” til de lysgrupper, Smart-coden er konfigureret til. Der er lynhurtig respons fra lyskilder og klienter.

Kommende features
Softwaren opdaters løbende, og ved nytårstid vil en ny opdatering indeholde en funktion, der kan styre dynamisk lys, Tunable White, også kaldet Colour Change. I den nuværende opsætning er det endnu ikke muligt at fastsætte en glidende overgang mellem varmt og køligt lys. DALI er desværre heller ikke helt fremme med disse muligheder endnu, og har i dag begrænsninger i form af sekvenstider på max 90 sekunder. Her håber vi, at Lightify kan gøre det muligt at skabe lange glidende overgange og sekvenser der gør lyset levende. På denne måde kan lysdesignerne og indretningsarkitekter få fuldt udbytte af de muligheder det digitale LED-lys giver os. I dag er det kun dmx-controllere, der giver fuld mulighed for at skabe lange scenarier med dynamisk lys.

Mere styring, mindre kobber
Osram har store forventninger til Lightify Pro. En hjemme-udgave af systemet, Lightify Home, sælger allerede godt. Danskerne modtager ny teknik positivt og tillidsfuldt, hvis det giver mening og øget komfort. Der vælges ofte efter om løsningen er intelligent og brugervenlig, når brugerne selv har indflydelse. Synlig komfort vægter højt hos danskerne. 

Lightify PRO kommer på lager i løbet af efteråret


;