Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

DALI-sensor sætter ny standard

Med nye funktioner som autokonfiguration, multizone og scenarier sættes der ny standard indenfor lysstyring med DALI-sensorer.

Servodan har opdateret DALI-sensorerne i 750-serien med ekstra funktioner, der letter installation og vedligeholdelse samt øger brugerkomforten.


Hurtig og enkel udskiftning af DALI-armatur

Med nyheden autokonfiguration kan sensoren selv registrere, når et DALI-armatur bliver udskiftet. Det nye armatur overtager automatisk adressen og indstillingerne fra det tidli-gere armatur. Yderligere konfiguration er dermed ikke nødvendig. Hidtil har udskiftning af et enkelt defekt DALI-armatur krævet en komplet ny konfigurati-on af alle armaturer. Dette er ikke længere nødvendigt med nyheden autokonfiguration, nu er udskiftning af et armatur hurtig og enkel.


Optimal belysning med færre armaturer
En anden nyhed er multizone, som er et helt nyt begreb indenfor sensorbaseret lyssty-ring. Det giver optimal udnyttelse af belysningen med færre armaturer. En multizone er en ekstra zone bestående af armaturer, som allerede indgår i en dags-lyszone. Man kan på den måde inddrage en række armaturer i en multizone til f.eks. tavlebelysning, i stedet for at installere selvstændige armaturer til tavlebelysning i en sekundærzone. Dette giver en omkostningsbesparelse samtidig med, at man udnytter den installerede belysning optimalt.


Giver øget brugerkomfort

En dæmpbar lysinstallation med 4 zoner giver mange indstillingsscenarier. Nu er det muligt at predefinere forskellige lysscenarier, så man ved et enkelt tryk kan kalde det ønskede scenarie. Det er muligt at konfigurere op til 4 lysscenarier. Man kan inddrage alle 4 zoner med individuel lysstyrke i det enkelte scenarie. Konfigurationen af det enkelte lysscenarie sker via fjernbetjening og kræver ikke programmering via PC og software.


Dag/nat-funktion hjælper til energioptimering

Som noget nyt har sensorerne i 750-serien en indgang for kontakt/kontaktur/skum-ringsrelæ til skift mellem DAG/NAT-funktion. Det giver mulighed for at styre lyset, f.eks. i gangarealer, afhængigt af om det er dag eller nat. I DAG-funktion styres lyset i forhold til dagslyset. I NAT-funktion har lyset 2 niveauer, et niveau ved tilstedeværelse og et andet, når der ingen er tilstede. Med denne mulighed opnår man den optimale kombination af brugerkomfort og energibesparelse.


Produktnumre forbliver uændret

De nye funktioner indgår i alle mastersensorer i Servodans 750-serie. Sensorerne beholder alle de funktioner som de har i forvejen. Produktnumre forbliver uændret. De nye funktioner er gældende for følgende produkter med produktionskoden C5243198 og fremefter: 41-750 plan-forsænket / 41-751 udvendig montage / 41-760 planforsænket højloftssensor / 41-761 udvendig montage højlofts-sensor / 41-780 Enocean planforsænket / 41-781 Enocean udvendig montage.

Læs mere i produktbrochuren med 750-serien

;