Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Det skal du opleve på Folkemødet

Folkemødet på Bornholm har masser af guf på programmet for dig, der arbejder i byggeriet, industrien og installationsbranchen – vi guider til nogle af godbidderne

Bornholm, Bornholm, Bornholm… er en dejlig ferieø. Og fra torsdag den 15. juni til søndag den 18. juni er der ekstra god grund til at lægge vejen forbi det lille solbeskinnede stykke Danmark i Østersøen. Der løber Folkemødet nemlig af stablen – og der er masser at komme efter også for dig, der arbejder i byggeriet, industrien eller installationsbranchen. 

Du kan se hele programmet her

– og ellers kan du blive inspireret til, hvad du skal opleve lige her:

 Robotter

 
  • Steffen Enemark, vice president for ABB Robotics Denmark og Anja Hoffmann, forretningsudvikler hos Sentio Lab, sætter fokus på, hvordan danske virksomheder får sat turbo på robotiseringen – potentialet for Danmark er enormt, så hvordan bliver vi globale frontløbere?
    Se tid og sted her >>
  • Du kan også være med i en debat arrangeret af Konstruktørforeningen om robotter og 3D print i byggeriet. Kan huse, broer og baner snart bygge sig selv? Og hvad gør vi med de nye teknologier i byggeriet, spørger de.
    Se tid og sted her >>
  • Robotternes rolle i Industri 4.0 bliver også taget op. Det er SDU, Aalborg Universitet, DTU, Engineer the future og Ingeniørforeningen, der sætter fokus på det med en konstatering af, at ’smart production’ lykkes, når vi mennesker giver robotterne de rigtige opgaver.
    Se tid og sted her >>

 SMV’er

 
  • Håndværksrådet, IBIZ-Center og Rønne Håndværkerforening tager de lavpraktiske briller på og undersøger hvilke muligheder og faldgruber, der er, for små og mellemstore virksomheder, der vil digitalisere sig til vækst. 
    Se tid og sted her >>
  • Er SMV’erne de nye rockstjerner? Det spørger Væksthus Hovedstadsregionen og LEAD Agency om på baggrund af, at iværksætteri har fået rockstjernestatus i dansk erhvervsliv – selvom det er de små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i dansk økonomi.
    Se tid og sted her >>
  • Hvordan får vi de små og mellemstore virksomheder med på Industri 4.0 og giver dem de bedste muligheder for at gribe potentialet? Det har Dansk Metal inviteret en række skarpe hoveder til at diskutere, blandt andet Charlotte Rønhøf, underdirektør i Dansk Industri.
    Se tid og sted her >>

Arbejdslivet

 
  • Hvordan sikrer vi et langt arbejdsliv i byggeriet? Det har Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg inviteret en række af byggeriets aktører til at diskutere – med baggrund i det fælles værdigrundlag, der blev underskrevet på sidste års Folkemøde. 
    Se tid og sted her >>
  • Dansk Arbejdsgiverforening sætter fokus på, hvad der skal til for, at flere bliver faglærte i fremtiden, så samfundskagen bliver større og inviterer til debat - og en kagedyst mellem elever fra Campus Bornholm og SF og DA.
    Se tid og sted her >>
  • Virksomhedsledere, politikere og eksperter tager et kig i krystalkuglen og definerer fremtidens faglærte - hvad skal en faglært kunne om 20 år, og hvordan ser Produktions-danmark 4.0 ud til den tid?
    Se tid og sted her >>

PS. Som noget nyt til Folkemødet 2017 åbner et stort område kaldet Energiens Scene, hvor der vil være debatter om grøn energi og klima.


;