Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Teknikbranchens vigtigste tryksag er på gaden igen

Befæstelseskatalog 2017 fra Lemvigh-Müller med flere end 25.000 varenumre giver dig overblik over alt det, der får verden til at hænge sammen

I en verden, hvor stadig flere varer sælges via internettet, er et 450 sider stort fysisk katalog trykt på højkvalitetspapir og med fyldige oplysninger om tusinde og atter tusinde af varenumre ved at være et særsyn. Alligevel holder Lemvigh-Müller fast i, at et katalog over befæstelseselementer skal være tilgængeligt i trykt form. Derfor har Danmarks største stål- og teknikgrossist netop udgivet sit Befæstelseskatalog 2017.


Befæstelseskatalog 2017

- Informationerne i vores befæstelseskatalog kan man naturligvis også finde på vores hjemmeside og i vores netbutik, Lemu.dk. Men for os handler det om at gøre vores kundershverdag lettere, og vi ved, at mange fortsat foretrækker et fysisk katalog, som de kan have stående på en fast plads på kontoret, og hvor alle oplysninger er samlet et sted. Det er dem, vi gerne vil komme i møde med et gennemarbejdet opslagsværk i fysisk form, siger Morten Petersen, der er kategorichef for værktøj og tekniske artikler hos Lemvigh-Müller.

Foruden en oversigt over skruer, møtrikker, skiver, nitter og en lang række andre befæstelseselementer udgør Lemvigh-Müllers Befæstelseskatalog 2017 en kompakt teknisk ståbi. Et afsnit bag i kataloget er afsat til teknisk information om blandt andet egenskaber for forskellige stålkvaliteter, brudstyrker for befæstelseselementer, gevind- og bortabeller og anden nyttig viden for konstruktører, håndværkere og andre fagfolk. 

Udvalg i udvikling

Egentlige produktnyheder er der til gengæld langt imellem i befæstelseskataloget. Udviklingen skal ifølge Morten Petersen snarere findes i udvalget.

- De klassiske befæstelseselementer udvikler sig ikke med samme hastighed som mange andre industrielle komponenter. Men efterspørgslen varierer, fordi både håndværks- og industrivirksomhederne udvikler deres aktiviteter. Det betyder, at vi løbende tilpasser vores sortiment og lager, så det matcher vores kunders behov bedst muligt, siger han.

Befæstelseskatalog 2017Nogle nye produkter er der dog kommet til i Lemvigh-Müllers befæstelseskatalog. Det drejer sig blandt andet om syrefaste bolte, sætskruer, gevindstænger og møtrikker i kvalitet A4-80 til brug i særligt aggressive miljøer, for eksempel i offshore-sektoren. En anden nyhed er konstruktionsbolte, som er deklareret og godkendt ifølge EU’s byggevareforordning for blivende stålkonstruktioner. Desuden er udvalget af færdigpakkede sortimentsæsker med småkomponenter som skruer, møtrikker, skiver og låseringe blevet større. I alt omfatter Befæstelseskatalog 2017 cirka 25.500 artikler.

For en stabil produktkategori som befæstelseselelementer giver det god mening at producere det fysiske opslagsværk, som mange professionelle brugere stadig foretrækker, mener Morten Petersen.

- Et fysisk katalog er svært at slå, når det handler om nem adgang til oplysninger om for eksempel tilgængelige dimensioner og udførelser. Ikke mindst fordi mange brugere tilpasser det deres egne særlige behov, for eksempel med æselører og notater, siger han.

Lemvigh-Müllers Befæstelseskatalog 2017 er trykt med miljøvenlige trykfarver og på papir fra bæredygtige FSC-certificerede skovbrug. Det kan afhentes i stål- og teknikgrossistens 23 håndværkerbutikker eller rekvireres gennem Lemvigh-Müllers sælgere.

Hvis du vil se Befæstelseskatalog 2017 her og nu, kan du læse det som onlinekatalog


;