Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
Åbn

Lemvigh-Müller skal levere værktøj og tekniske artikler til DSB

Når DSB fremover skal vedligeholde sine tog og vogne, skal Lemvigh-Müller levere blandt andet værktøj, værnemidler og el-artikler til togtransportselskabet

Lemvigh-Müller får en vigtig rolle i forhold til at sikre, at DSB kan levere pålidelig transport til sine 500.000 daglige kunder. Det sker, når Danmarks største stål- og teknikgrossist med 1200 ansatte og 23 fysiske butikker fremover skal levere værktøj, værnemidler, lyskilder samt VVS-, el- og befæstigelsesartikler til brug i forbindelse med vedligeholdelse af passagertogselskabets rullende materiel.

Kontrakten til en årlig værdi på et tocifret millionbeløb er vundet efter offentligt udbud i tæt konkurrence med to andre teknikgrossistvirksomheder. Den betyder, at Lemvigh-Müller skal stille et sortiment på 8500 faste varenumre til rådighed for de ansatte i DSB’s vedligeholdelsescentre i København, Aarhus, Taastrup og Kastrup samt en række mindre værksteder. Desuden får DSB mulighed for at foretage indkøb fra grossistens samlede produktprogram med flere end 300.000 varenumre.

Teknisk krævende opgaveLemvigh-Müller

Lemvigh-Müllers salgsorganisation har i forvejen stor erfaring i offentlige leverancer via Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), der hjælper offentlige institutioner og virksomheder med at spare på sine indkøb. Alligevel har kontrakten med DSB af flere grunde været teknisk krævende, og forretningsudvikler Pelle Strøby og et team af produkt- og salgspecialister har arbejdet i over et år med at forberede og udforme tilbuddet.

- Vi handler i forvejen med blandt andre Forsvaret, men DSB bliver den klart største tekniske offentlige aktør i Lemvigh-Müllers kundeportefølje. Både i forhold til vores tekniske løsninger, produkter, support og dokumentation er vi blevet mødt med krav, som har betydet, at vi har skullet gentænke vores måde at arbejde på. Det er vi lykkedes med, og det er et stort skulderklap til det ansvarlige kundeteam, der har været med i processen, siger Pelle Strøby.

DSB har ud over parametre som hurtig levering, nem administration samt adgang til et bredt og dybt sortiment lagt vægt på et brugervenligt og effektivt bestillingssystem. Det betyder, at Lemvigh-Müller etablerer en såkaldt punch out-løsning, hvor DSB-medarbejderne via selskabets eget indkøbssystem søger varer i Lemvigh-Müllers webshop, Mit Lemu, og lægger de ønskede varer i indkøbskurven. Herefter føres data tilbage til DSB’s indkøbssystem og ordrerne sendes elektronisk til Lemvigh-Müller i et standardiseret format. Det sikrer, at alle systemer til enhver tid opererer med opdaterede data og minimalt tidsforbrug.

Leverandør reducerer omkostninger

DSB har indtil nu benyttet sig af en bred portefølje af leverandører til de seks varekategorier, Lemvigh-Müller fremover skal levere. I praksis betyder den nye aftale, at DBS reducerer sine omkostninger til logistik, håndtering, fakturering og bestilling. Det er netop store omkostninger til de funktioner, der har fået selskabet til at efterspørge en mere effektiv indkøbsmodel, hvor leverandøren påtager sig flere funktioner og større ansvar.

De produkter, Lemvigh-Müller fremover skal levere til DSB, skal bruges til at vedligeholde selskabets omfattende bestand af rullende materiel. Det består aktuelt af S-togsæt, IC3- og IC4-togsæt, IR4-togsæt, Øresundstogsæt samt lokomotiver og dobbeltdækkervogne.  

Leverer også reservedele

Lemvigh-Müller
Lemvigh-Müller er i forvejen værktøjsleverandør til DSB og leverer desuden en række komponenter, der indgår direkte som reservedele i DSB’s tog. Det drejer sig hovedsagelig om tekniske komponenter indenfor hydraulik, pneumatik og transmission.

Den nye leveringskontrakt løber i fem år med mulighed for tre års forlængelse uden afholdelse af nyt udbud. Pelle Strøby ser den som et gennembrud i forhold til industrielle kunder, der forventer stadig flere serviceydelser ud over selve produkterne.

- Vi har landet et lovende kundeforhold og høstet vigtige erfaringer, som vi kan bruge i andre sammenhænge, så det har været alle anstrengelserne værd. Det, vi har lært, kan vi bruge både i forhold til mere generel forretningsudvikling og i konkrete tilbudsforhandlinger, siger han.

Cirka 1200 ansatte i DSB-datterselskabet DSB Vedligehold arbejder med at efterse, vedligeholde og reparere togmateriel.


LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk