Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Opgradering af Harmony-serien

Der er skruet op for design og funktionalitet i Schneider Electrics sortiment af trykknapper, signallamper, drejeomskiftere og lydgivere

Harmony-serien fra Schneider Electric har fået en opgradering, som giver maskinbyggere mange flere muligheder for at vælge de optimale komponenter til det enkelte maskinprojekt.

Nye farver for bedre signalering

På designfronten er der sket tre nye ting:
  • Planforsænket montering af praktisk taget alle komponenter i sortimentet
  • Tilpasning af den grønne og den blå farve på knapperne
  • Ny variant af gul til signallamper og tryk/omskiftere med lys
Den let ændrede, grønne farve skaber sammenhæng med andre Schneider Electric-enheder i installationen, mens den nye blå er mere modstandsdygtig over for UV-stråling. Den nye gule variant til signallamper og tryk/omskiftere med lys giver et tydeligt, gult lys til indikering af unormal tilstand i maskiner.

Flere produkter i sortimentet

Opgraderingen af sortimentet betyder desuden, at Schneider Electric føjer en række helt nye produkter til Harmony-familien:
  • Lydgivere med rødt eller gult indbygget lys, der giver dobbelt signalering med både lyd og lys
  • Udtag til USB og RJ45-stik, der giver nem tilslutning til applikationer, uden det er nødvendigt at åbne skabet
  • Tre-faset LED signallampe, der monteres i et enkelt hul og sluttes direkte til 400V. Det eliminerer behovet for at bore tre huller og montere tre lamper
  • Simpel timer, der gør det nemt at etablere timerfunktion direkte på maskinens front

Mere robuste komponenter

Med Harmony-opgraderingen er mange af komponenterne blevet endnu mere robuste. Det betyder, at de fleste trykknapper, lampehoveder samt lydgivere med og uden lys nu fås i kapslingsklasser helt op til IP69 eller IP69K. Og de kan samtidig tåle temperaturer mellem -40 og +70 °C.

Vil du vide mere?

Vi har et stort udvalg af trykknapper, signallamper, drejeomskiftere og lydgivere.

Se det store udvalg her
;