Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
Åbn

Ny webshop til industrien, byggeriet og installationsbranchen er i luften

Lemvigh-Müller lancerer ny B2B-webshop, som er gearet til den digitale virkelighed, hvor stål, el- og vvs-artikler, industriprodukter, værktøj og arbejdstøj i stadigt stigende grad bliver købt online

”Mere end halvdelen af samtlige ordrer til Lemvigh-Müller bliver i dag afgivet digitalt, og andelen er stigende. Det samme er vores kunders forventninger. De forventninger skal vi ikke bare opfylde, men faktisk være på forkant med, så vi til enhver tid kan tilbyde de digitale løsninger, som kunderne efterspørger”. 


Det siger direktør for e-business og marketing, Kim Øxenholt. Han har stået i spidsen for udviklingen af den nye webshop, ’Mit Lemu’, som efter to års arbejde nu er i luften på www.lemu.dk, og som henvender sig til virksomheder i industrien, byggeriet og installationsbranchen. ’Mit Lemu’ afløser LMe-Partner, Lemvigh-Müllers e-handelsplatform gennem de seneste ni år.

B2B kræver (også) høj brugervenlighedKim Øxenholt

Det er hans oplevelse, at forventningerne til B2B-virksomheders digitale løsninger er lige så høje som til B2C-virksomheder. Lemvigh-Müllers 300.000 varenumre skal være hurtigt og nemt tilgængelige – på alle platforme og på alle tidspunkter:

”Vi har arbejdet målrettet med brugervenlighed, og Mit Lemu fungerer selvfølgelig på både mobil, tablet og pc, så man nemt kan bestille varer og serviceydelser, uanset om man er på kontoret, på byggepladsen, i produktionshallen eller på opgave hos en kunde”, siger Kim Øxenholt.  

Webshop – og digital værktøjskasse

Mit Lemu er mere end en webshop. Det er et personligt univers, hvor Lemvigh-Müllers kunder ikke bare har overblik over deres indkøb, men også adgang til en række digitale værktøjer, som gør arbejdsdagen nemmere. Fx er der et modul med elektroniske arbejdssedler, så man kan registrere tids- og materialeforbrug og lave kvalitetssikring. Der er også et kalkulationsværktøj, som gør det let at lave tilbud og beregne avancen på materialer og timer samt værktøjer til online lagerstyring:

”Det er værktøjer, som også findes på LMe-Partner, men vi har i arbejdet med brugervenlighed selvfølgelig set på, hvordan vi kan forbedre værktøjerne, og blandt andet lyttet til vores kunders ønsker, så arbejdssedler, tilbudsberegning og online lagerstyring nu kører toptunet på Mit Lemu”, siger Kim Øxenholt og fortæller, at Lemvigh-Müller er blandt årets højdespringere i Berlingske Business årlige imageanalyse. Det skyldes blandt andet investeringer i digitale løsninger, der skal forbedre kundeservicen. 

Med udgangen af 2017 bliver adgangen til LMe-Partner lukket. Frem til jul vil Lemvigh-Müller derfor have fokus på at få kunderne til at skifte til Mit Lemu.

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk