Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Lemvigh-Müller får ny kommerciel direktør

Den nye kommercielle direktør får ansvar for alt salg af både stål og tekniske artikler

Christian Herbert, 51 år, er fra 16. april ny kommerciel direktør med ansvar for alt salg hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller, der har en omsætning på næsten 6 mia. kr. Han har i sin lange karriere bl.a. arbejdet med forretningsudvikling, salg og marketing hos Carlsberg Breweries, Tetra Pak og Hartmann. Han kommer fra en stilling som kommerciel direktør for byggemarkedskæden Optimera.

Helhedssyn på salgsaktiviteterneChristian Herbert

Stillingen som kommerciel direktør er ny hos Lemvigh-Müller, der organisatorisk er opdelt i en teknik- og en ståldivision:

”Jeg glæder mig til at være med til at eksekvere Lemvigh-Müllers nye strategi, hvor man med kunden i centrum arbejder ud fra et helhedssyn på salgsaktiviteterne - på tværs af de to divisioner. Vi skal derhen, hvor kunderne ikke tænker på Lemvigh-Müller som enten stålgrossist eller teknikgrossist, men som totalleverandør til industrien, byggeriet og installationsbranchen”, siger Christian Herbert.

Privat er Christian Herbert gift, har tre børn og bor i Holte.

 

;