Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
Åbn

Hent stålcertifikater nemt og hurtigt

Også op til fem år efter, at stålet er leveret. Se videoen og hør hvor nemt det er at hente certifikater på dit indkøbte stål fra Lemvigh-Müller.

Fra den 1. juli 2014 stilles der krav om sporbarhed af de materialer, der indgår i alle stålkonstruktioner, som er omfattet af EU direktivet 89/106/EØF – forordning 305/205/EU, der også er kendt som de krav, der indgår i EN 1090 eller CE. Det betyder, at man skal kunne dokumentere hvorfra stålet i konstruktionen kommer fra, hvem der har leveret det og hvilke egenskaber, det har.

Hvis der kræves fuld sporbarhed, vil et 2.2 certifikat ikke være tilstrækkeligt, fordi det kun dokumenterer hvor stålet er produceret og cirka hvornår. Ved krav om 100 pct. sporbarhed, skal man derfor bruge et såkaldt 3.1 certifikat, der nøjagtigt dokumenterer hvilken kemisk sammensætning og mekaniske styrkeværdier, stålet har.

Om certifikatløsningen
Før i tiden skulle man på forhånd tage stilling til, om man overhovedet havde brug for certifikatet, fordi efterbestilling stort set var umulig. Dernæst skulle man sikre sig, at det blev leveret sammen med stålet. Endelig skulle man også holde styr på alle de certifikater, som man havde købt.

Alt det kan du nu springe over og i stedet nøjes med kun at købe de certifikater, som du skal bruge – når du skal bruge dem. Lemvigh-Müller opbevarer nemlig alle certifikater på det lagerstål, du har købt hos os siden juli 2013 i en central database. Her kan du søge dem frem på:

- eget ordrenummer
- LM-følgeseddelnummer
- LM-fakturanummer
- LM-varenummer / eget varenummer (hvis det kendes af LM)
- Chargenummer

Stålcertifikaterne kan hentes døgnet rundt som PDF på www.LMe-partner.dk.
De certifikater, som du har bestilt, bliver også sendt automatisk til dig den efterfølgende dag kl. 22.00. Det koster kun 75 kr. pr. certifikat. Hvis du bestiller mere end 10 stålcertifikater i løbet af en dag, er de gratis fra og med det 11.

Så nemt er det
  1. Gå ind på www.LMe-partner.dk.
  2. Vælg ”funktioner” og derefter ”dokumenter”.
  3. Vælg ”søg efter” og dernæst ”certifikater”.
  4. Find dit certifikat og hent det.

certifikater

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk