Amerikansk krigslov hænger som en trussel over stålmarkedet
”Stålmarkedet vil, set over en bred kam, være præget af svingende priser i en længere periode fremover. Udsvingene vil både kunne opstå meget hurtigt og være meget voldsomme”.
Sådan lyder det fra Michael Christensen, direktør for Lemvigh-Müllers ståldivision.
Alle vil beskytte sig selv
Udsigten til stærkt svingende priser skyldes blandt andet, at der er en overproduktion af stål globalt set på 15-20 procent, og det er et problem, som kun bliver større.
”Dels er der nye stålværker på vej, dels har de bestående værker ironisk nok investeringer i gang, som forøger kapaciteten yderligere”, siger Michael Christensen.
Problemet med overproduktion er noget, man i alle verdensdele forsøger at håndtere ved at beskytte sig selv – på bekostning af andre dele af verden – ved fx at begrænse stålimporten med toldmure, antidumping-straftold og andre politiske tiltag. For eksempel forsøger præsident Trump lige nu at aktivere en lov fra 1962, som betyder, at han med henvisning til den nationale sikkerhed vil kunne stoppe stålimport til USA og forlange, at stål, der indgår i materiel til det amerikanske militær samt landets infrastruktur, skal være produceret i USA, fortæller Michael Christensen.
Trussel har effekt
I første omgang har Trump igangsat en undersøgelse af, om han kan bringe loven, kaldet ’Section 232’, i spil. Loven er egentlig tiltænkt krigstider, men stål har så afgørende betydning for USA’s økonomi og militær, at man, ifølge Trump, ikke kan forsvare, at USA er afhængig af andre lande på det område. Selvom Section 232 endnu kun er til overvejelse, så har den allerede effekt:
”Alene rygtet om loven har påvirket de amerikanske grossister, så de i højere grad køber stål, der er ’made in USA’. Trumps veje er uransagelige, og frygten er, at han effektuerer loven fra den ene dag til den anden. De vil ikke risikere at brænde inde med stål fra andre dele af verden, som med ét slag ikke kan sælges på hjemmemarkedet, herunder til militæret og infrastrukturprojekter", siger Michael Christensen.
Prisbarometeret peger op
I vores egen EU-andedam er der netop truffet beslutning om at pålægge galvaniserede coils og plader fra Kina en antidumping-told på 37-41 pct. samt at pålægge varmvalsede sorte coils fra Brasilien, Ukraine og Rusland en antidumping-told på 15-33 pct.
”Det er beslutninger, som får barometeret til at pege på prisstigninger. Den nuværende lave dollarkurs holder priserne i skak, men der er en forventning om, at dollaren stiger, og det kan give store prisstigninger på stål. Samtidig har vi hen over sommeren set begyndende prisstigninger på råvarer – ikke mindst skrot og jernmalm”, siger Michael Christensen.
Han understreger, at politiske tiltag som fx straftold påvirker markedet i en periode, men ikke er et ’quickfix’ med vedvarende effekt:
”Man siger, at vand altid finder vej – det gælder også stål”.
Verdensmarkedet afventer Trump
Hvordan, stålpriserne præcis kommer til at arte sig i årets 3. kvartal, afhænger af flere forhold - ikke mindst Section 232. Lykkes det Trump at aktivere loven, vil den prisstigning, der lige nu tegner sig i horisonten, hurtigt kunne blive afløst af et andet scenarie: