Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
Åbn

Nyt regnskab: Positiv udvikling

Adm. dir. Morten Trolle har talt med JP Finans om Lemvigh-Müllers nye regnskab, der viser et resultat før skat på 194 mio. kr. og en overskudsgrad på 3,8 pct.

”Der er meget arbejde på de indre linjer, som gør, at vi skaber bedre resultater”. 

Sådan siger Morten Trolle, adm. dir. i Lemvigh-Müller, til Jyllands-Posten Finans i forbindelse med offentliggørelsen af stål- og teknikgrossistens nye regnskab, der viser en positiv udvikling.

Overskudsgraden, der de fire forudgående regnskabsår har ligget i spændet 1,3-3,1 pct., er således vokset til 3,8 pct. i 2016, og resultatet før skat er vokset fra 153 til 194 mio. kr. før skat.

Læs JP Finans-artiklen her – kræver abonnement >>

Trimmet virksomhed

Arbejdet på de indre linjer handler blandt andet om, at Lemvigh-Müller siden finanskrisen kontinuerligt har arbejdet på at trimme virksomheden og blandt andet har skåret antallet af butikker ned fra 44 til 23. 

Til Jyllands-Posten Finans understreger Morten Trolle, at der ikke er planer om at have færre butikker i fremtiden.

”Tværtimod. Det kan godt være, at vi åbner flere, hvis vi finder det fornuftigt”, siger han og fortæller, at omkring 50 pct. af Lemvigh-Müllers ordrer i dag bliver modtaget elektronisk, men at der fortsat er behov for butikkerne, som har mange kunder.

Truslen fra Trump

Den største trussel for Lemvigh-Müller pt. er ifølge Morten Trolle de svingende stålpriser – og præsident Trump. Hvis præsidenten f.eks. stopper stålimport fra Kina, kommer der en overproduktion i Kina, som skal et andet sted hen. Det vil kunne medføre et kortvarigt, men ekstremt stort fald i stålpriserne – og hvis Lemvigh-Müller har betalt mere for stålet, end det pludselig kan sælges for, vil det have negativ effekt.

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk