Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
Åbn

Håndværkerstrip? Kom og vær med!

I 2016 donerede Lemvigh-Müller 10.000 ukurante t-shirts til Røde Kors-kampagnen 'Smid Tøjet'. Vi er med igen i år – og du kan aflevere dit gamle tøj i vores håndværkerbutikker

’Smid tøjet’ lyder opfordringen fra Røde Kors, der gerne vil have hele nationen til at donere gamle klude til et godt formål. Det, synes vi her hos Lemvigh-Müller, er en rigtig god idé, så vi har gennemrodet hylderne på vores lagre og samlet ind. Og du kan gøre det samme.

’You can leave your hat on’

Vi har stillet paller op i alle vores håndværkerbutikker, hvor du fra den 1. maj til og med den 16. maj kan aflevere dine slidte arbejdsbukser, dine lunke sokker, gamle t-shirts, og hvad du ellers ligger inde med af gammelt tøj, sko og tekstiler. Men ikke arbejdshjelmen – den må du gerne beholde på.  Og nej, du skal naturligvis ikke smide alt tøjet i butikken! Bare kom ned med det, du ikke bruger mere. Det er vist også mest praktisk…

Så hvis du alligevel skal forbi efter varer, så tag dine, kollegaernes og familiens brugte klude med – og husk at snuppe en kop gratis kaffe med, inden du går. 


Du finder din nærmeste Lemvigh-Müller-butik her >>

Hvad går tøjet til?

Ifølge Røde Kors kan tøjet bruges til tre forskellige formål. De kan:

  1. sælge det videre i deres mere end 230 butikker rundt om i landet
  2. bruge det til hjælpearbejde i katastroferamte områder
  3. sælge det til stofopkøbere, som laver det om til stoffibre. 

Hvad er tøjet værd?

Det indsamlede tøj er 'guld værd', som man siger. Det kan nemlig gøre en stor forskel for mange mennesker – både i områder hvor folk er i nød, men også til ensomme herhjemme. 
  • For værdien af en sæk blandet genbrugstøj på cirka 10 kilo kan Røde Kors købe mad i mere end en måned til to børn – eller give dem to varme tæpper. 
  • For værdien af tre bæreposer blandet tøj kan Røde Kors købe mad til en hel familie på fem i to uger.
  • For værdien af otte stykker genbrugstøj, som sælges i en af Røde Kors’ butikker, kan de give 6 tæpper til en familie på flugt
  • For værdien af tre bæreposer med tøj kan Røde Kors sikre besøg og kontakt i seks uger til en, der er ensom og isoleret herhjemme i Danmark
(Røde Kors, 2017) 

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk