Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
Åbn

Kollegaen der ikke vil på pension

Hos Lemvigh-Müller i Esbjerg har de en havemand – men ikke hvilken som helst havemand. Han er nemlig virksomhedens ældste medarbejder

Helge Petersen har været ansat i Lemvigh-Müller siden 1999, han er uddannet handelsgartner og har tidligere arbejdet som flyttemand, været ansat ved Esbjerg bybusser og sorteret rødspætter på Fiskerihavnen. I dag er han havemand. Og så er han 92 år gammel og dermed stål- og teknikgrossistens ældste medarbejder.

Men hvorfor går han ikke derhjemme og nyder tilværelsen som pensionist? Hvad motiverer ham til at gå på arbejde?

Der er altid noget at lave

Helge Petersen er egentlig ansat til at arbejde seks timer om måneden, men det er efterhånden blevet til lidt mere. Han kommer faktisk på arbejde et par gange om ugen i 2,5 times tid ad gangen. Og der er altid nok at tage fat på.

”Jeg laver mange forskellige ting. Engang slog jeg græs, men i 2015 fik jeg en ny hjerteklap, og da græsslåning er for belastende for hjertet, er jeg holdt op med det. Men det går godt med ”reservedelen”, og jeg kan lave mange andre ting. Jeg går eksempelvis og river, skuffer og fejer. Der er altid noget at tage sig til. Og så længe der er det, så er jeg glad”, fortæller Helge Petersen.

Ingen grund til at gå derhjemmesenior politik

Lige netop det at have noget at foretage sig er vigtigt for Helge Petersen og en af grundene til, at han ikke har valgt den rolige pensionstilværelse.

”Det nytter ikke noget at gå derhjemme, det bliver kedeligt i længden. Hvis man havde et hus og en have, så var det noget andet, men jeg har en lejlighed, og der er der ikke noget at tage sig til en hel dag”, fortæller han og tilføjer, at kollegaerne er med til at gøre arbejdsdagen god. Og så bliver han behandler godt:

”Hvis der mangler noget, så siger jeg til, og så bliver det bestilt”, siger Helge Petersen.

Seniorpolitik skal fastholde ældre medarbejdere

Lemvigh-Müllers seniorpolitik skal gøre det attraktivt for medarbejdere at blive i arbejde, så længe de har lyst.

”Det er vigtigt for os at værne om vores medarbejdere og være en rummelig og socialt ansvarlig arbejdsplads for alle. Vores seniorpolitik afspejler et ønske om at lade vores medarbejdere være her så længe, de har lyst til det – også selvom de når pensionsalderen – i det omfang, det er muligt for os og under hensyntagen til driften i Lemvigh-Müller. Det gør eksempelvis, at vi har fornøjelsen af Helge, som har været her i 18 år”, fortæller direktør og konstitueret HR-chef Jan Meldgaard.

 

 

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk