Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Skarp nyhed til de bløde badeværelsesgulve

Unidrain har et lineært afløb, der kan bruges til vinylgulve i badeværelset. Afløbet giver mulighed for at få Unidrians berømte skandinaviske design ind i brusenichen uden at undvære det praktiske og komfortable vinylgulv

Vinylgulve er lette at gøre rent, bløde at gå på og billige i drift. I badeværelset har vinylen yderligere den fordel, at du ikke behøver en vådrumsmembran under gulvet, da den i sig selv virker som en membran. Det gør installationen billigere.

Vinyl er 2-i-1

Vinyl kan opnå en vandtæthed, som de fleste andre gulvtyper ikke kan. Den fungerer både som gulvbelægning og vådrumsmembran. Lægger du klinker i et badeværelse, skal du have en vådrumsmembran nedenunder - men med vinyl sparer du den arbejdsgang. Vinylen er også meget anvendelig i etageejendomme med trækonstruktioner, da vinylen arbejder sammen med trækonstruktionen og ikke er et tungt og ubevægeligt materiale såsom klinker.

Magneter holder afløbet på plads

- Vi er ofte blevet spurgt, om vi kunne udvikle et lineært afløb, der passede til et vinylgulv. Nu har vi taget udfordringen op og skabt en helt særlig løsning, hvor vinylen næsten går i ét med det lineære afløb. Risten bliver holdt på plads af magneter, så der ikke er synlige skruer eller beslag. Opfindelsen er så unik, at vi har ansøgt om et patent på løsningen, siger Unidrains produktchef Jacob Honoré.

- Unidrains afløb er godt nyt for branchen. Jeg er ikke i tvivl om, at flere vil vælge et vinylgulv i badeværelset, nu hvor de kan få et Unidrain afløb i brusenichen. Afløbet har et flottere design og kan afvande et langt større areal end det runde afløb, som der hidtil er blevet brugt ved vinylgulve.

Monteringsvideoer

Se, hvordan afløbet støbes i beton og træbjælkekonstruktion.

UnidrainUnidrain

Se monteringvejledning som pdf her >> 

Fordele ved Unidrain vinyl:

  • Nem og hurtig at installere
  • Magneter sikrer ristens placering uden synlige skruer og beslag
  • Kendte Unidrain komponenter og monteringsteknikker
  • Alt samlet i én pakke

Vinylafløbet findes i længderne 700, 800, 900 og 1000 mm og sælges i sæt med armatur, ramme og rist samlet. Separat sælges et montagesæt samt højdejustérbare fødder.

Vil du vide mere?

Klik på produkterne for mere information.
;