Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Vi opruster på kæder til de højeste krav

Ny premium rullekæde i Lemvigh-Müllers program er svaret på især produktionsvirksomheders krav om effektivitet, styrke og lang holdbarhed.

Høj sikkerhed mod nedbrud og lange serviceintervaller er alfa og omega i industrier på konstant jagt efter optimeringstiltag, der giver konkurrencefordele i et globalt marked præget af pres på forsyningskæderne.

Derfor har vi sat skarpt fokus på at styrke Lemvigh-Müllers sortiment med produkter, som understøtter stadig stigende krav til komponenters holdbarhed fra især produktionsvirksomheder.

Udvider med flagskibsprodukt

Det er baggrunden for, at vi har udvidet vores program af industrielle kæder med kædespecialisten Donghuas flagskibsserie, X3. Donghua er verdens største kædeproducent målt på producerede meter og fremstiller ud over sit eget varemærke kæder i mere end 180 forskellige brands til andre leverandører på markedet. Virksomheden har meget omfattende forsknings- og udviklingsressourcer til sin rådighed. Flere end 400 ingeniører og teknikere arbejder med materiale-, produktionsteknologi- og produktudvikling.

Op til tre gange bedre slidstyrke

Med X3-kædeserien har Donghua sat al sin teknologiske ekspertise ind og udviklet et produkt, der leverer op til tre gange bedre slidstyrke sammenlignet med en standardkæde samt højere udmattelsesgrænse og finere tolerancer.

Resultatet er en kæde, der imødekommer de højeste krav til effektivitet, kraftoverførsel og holdbarhed. Det gør den oplagt til automatiserede produktionsanlæg med høj kapacitet og konstant drift, for eksempel i industrier med 24/7-produktion, konstaterer produktchef Lars Schnejder Pedersen.

”Kædetransmissioner er udfordrende at arbejde med, fordi de ikke ligesom lukkede tandhjulstransmissioner er beskyttet mod indtrængende snavs og udvaskning af smøremidler. Det gør holdbarhed og lange serviceintervaller til helt afgørende parametre, og med X3-kædeserien fra Donghua har vi fået mulighed for at tilbyde et produkt, der gør en meget stor forskel. Det tror jeg, at især produktionsvirksomheder vil tage godt imod,” siger han.

Ny teknologi forbedrer egenskaber

Donghua X3-seriens effektive kraftoverførsel, lange holdbarhed og høje styrke er opnået gennem en række tekniske forbedringer. Således er der blandt andet anvendt en ny hærdningsteknologi samt tilført en særlig anti-friktionsbelægning, som reducerer friktionen mellem pin og den sømløse præcisionsbøsning til et absolut minimum til gavn for energieffektivitet og holdbarhed.

Se X3-specialbrochure (engelsk)

X3-kæden er forbelastet med minimum 40 procent af brudbelastningen fra fabrikken. Det reducerer den indledningsvise forlængelse ved ibrugtagning og reducerer derved behovet for vedligehold betydeligt. Den er produceret og dokumenteret i overensstemmelse med standarderne ISO 606 / DIN 8187 og leveres forsmurt i til standardapplikationer, men kan bestilles forsmurt med specialfedt, for eksempel til brug i fødevareindustrien. Hver kæde er individuelt mærket med produktionsdata for fuld sporbarhed.



Se Donghuas X3-kædeserie her

 

 

Smør’ godt – så holder din kædetransmission længere og fungerer bedre

Den der smør’ godt kør’ godt, siger et gammelt mundheld. Og der er noget om snakken, ikke mindst når det handler om kædetransmissioner. Systematisk smøring med korrekt smøremiddel giver større sikkerhed mod nedbrud, forlænger dine kæders levetid, beskytter mod korrosion og dæmper transmissionsstøj. Uanset hvad du arbejder med, finder du et egnet specialsmøremiddel til kædetransmissioner, både til generel anvendelse og applikationer med særlige krav, for eksempel i fødevare- og medicinalindustrien eller industrier, der arbejder med varme processer.

Se kædesmøremidler

;