Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

KMO - Køleteknisk kursus – kategori II


Få den lovpligtige uddannelse der kræves for en KMO-certificering

Målgruppe
Kursets målgruppe er El- og VVS branchen, hvidevaremontører, vedligeholdelses- og driftsansvarlige samt andre personer, der monterer og servicerer mindre køleanlæg, aircondition og alle typer varmepumper, med en kølemiddelfyldning på 0-2,5kg.

Udbytte
Målet er, at du består den mundtlige prøve og de i kurset indlagte praktiske øvelser. Ved bestået kursus kan du få et personligt Kategori II certifikat, og en Kategori II-autorisation og dermed adgang til at købe kølemidler.

Indhold
Kurset indeholder grundlæggende teori om køleanlæg og varmepumper og praktiske øvelser med bl.a. påfyldning og aftapning af kølemiddel, metoder til fejlfinding, loddearbejde, indregulering mm.

Der vil ligeledes blive gennemgået det nødvendige pensum i forhold til ADR bekendtgørelsen, der muliggør, at du, efter bestået prøve, må transportere kølemidler der ikke overskrider frimængdegrænsen.

Underviser
Kurset forestås af underviser fra Martec.

Forudsætninger
Du skal have en teknisk faglig baggrund inden for El, VVS eller kølebranchen.
Alle der arbejder med, at servicere køleanlæg og varmepumper, der indeholder 0-2,5kg HFC-kølemiddel, skal være uddannede til dette og være i besiddelse af et personligt Kategori II certifikat og en Kategori II-autorisation.
Bemærk: Har du loddekursus bevis som led i din uddannelse behøver du ikke at tage modul 2 loddekursus (1 dag).

Praktisk information
Køleteknisk Kategori II- og loddekurset gennemføres over 3 uger som følger:

TIDSPUNKTMODULVARIGHEDEMNE
1. uge Modul 12 dage Teori
2. eller 3. ugeModul 21 dag Loddekursus
3. ugeModul 32 dage Installation og service samt prøve

På denne side tilmelder du dig: Køleteknisk kursus Kategori ll, Modul 1 og Modul 3.

Her tilmelder du dig loddekurset

Varighed
Kurset består af tre moduler på henholdsvis 2, 1 og 2 dage. På kursets modul 3 bruges ca. 0,5 dag til den afsluttende prøve.
Ud over de 5 fremmøde dage skal du forvente at bruge ca. 10-15 timer på casen, der laves mellem modul 1 og 3.
Modul 2 er et et-dags loddekursus - se bemærkning under afsnittet ”Forudsætninger”.

Hver kursusdag i modul 1 og 3 er fra kl. 09.00-16.00.
Modul 2 Loddekursus er fra kl. 08.00-18.00 og afholdes på Aarhus Maskinmesterskole (Husk at dette modul skal tilmeldes separat).

Kommende kurser Køleteknik - kategori II, modul 1 og 3

StedDato
Aarhus24.-25. oktober + 8.-9. november 2023
Pris

Køleteknisk kursus Kategori II – Modul 1+3
Kr. 11.950 pr person ekskl. moms, inkl. forplejning og materialer.

Køleteknisk Loddekursus – Modul 2 – kræver separat tilmelding
Kr. 3.850 pr person ekskl. moms, inkl. forplejning og materialer

Bevis
På modul 3 gennemføres en mundtlig prøve, der vurderes som bestået eller ikke bestået. Efterfølgende udsteder Martec kursusbevis til deltagere, som har bestået prøven.

Bemærk! Du skal medbringe egen PC på kurset.

Kursus ID: TEK0302

Ingen planlagte kurser.
Klik her for at tilmelde dig til venteliste

;