Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
Åbn

Schneider - SCADA IGSS: Operatørkursus - grundlæggende


Få de nødvendige færdigheder til at betjene et IGSS-anlæg

Målgruppe
Dette kursus henvender sig hovedsageligt til slutbrugere og operatører, der er superbrugere, nye systemdesignere samt medarbejdere i afdelinger, der arbejder med SCADA (Supervisory Control And Data Acquisition).

Udbytte
Efter kurset har du de nødvendige færdigheder til at betjene et IGSS-anlæg (Interaktivt Grafisk SCADA-System).

Indhold
Kurset er en workshop, hvor undervisningen veksler mellem, at instruktørerne præsenterer og demonstrerer, og kursisterne bagefter har hands-on på PC'er, der stilles til rådighed.

1. Introduktion
Du får en introduktion til IGSS Master. Vi gennemgår komponenter, faneblade og opsætning.

2. Overvågningsmodulet
Vi gennemgår de hovedfunktioner, der er tilgængelige for operatører i Overvågningsmodulet, blandt andet observationsvinduet, og hvordan du opretter objektnoter.

3. Alarmhåndtering
Vi kigger på aktive og historiske alarmer, mulighederne for at opsætte den aktive alarmliste, filtre til alarmlister, håndtering af alarmprocessen, kvittering for alarmer og undertrykkelse af alarmer, og hvordan du kan redigere alarmtekster og oprette noter på enkelte alarmer.

4. Operatørkurver
Vi ser på, hvordan du opretter og redigerer operatørkurver, hvordan du gemmer og henter egne og andres kurver, hvordan du redigerer standardkurver, og du får et generelt overblik over de tilgængelige funktioner i operatørkurver.

5. Operatørrapporter
Du lærer at afvikle standard- og operatørrapporter, oprette og redigere operatørrapporter, gemme dem og hente egne og andres rapporter. Du får et generelt overblik over de tilgængelige funktioner i operatørrapporter.

6. Vedligeholdelsesmodulet
Du får en gennemgang af Vedligeholdelsesmodulet. Du lærer at oprette og vedligeholde jobs, kvitteringer og færdigmeldinger, justere modulets udseende og sortering og at oprette og justere vedligeholdelsesfiltre.

7. IGSS Mobile App
Vi præsenterer funktionalitet og opsætning i app'en.

Underviser
Underviseren er fra Schneider Electric

Forudsætninger
Som kursist skal du ikke have særlige forudsætninger, men det er en fordel, hvis du har generel viden om SRO-systemer.

Pris
Kr. 995,00 pr. person ekskl. moms. inkl. forplejning

Varighed
1 dag, kl. 08.30-15.30

Eventuelle spørgsmål rettes på telefon 3695 7303.

Kursus ID: IEA1113

STARTDATO TID STED TILMELD
12. dec. 2019 08:30 - 15:30 Schneider Electric
Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Tilmeld

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk