Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Assistent til Stamdata - Lemvigh-Müller A/S, Kolding eller Herlev

Vi søger en dygtig teamplayer, der vil bidrage til at optimere vores datakvalitet og datavedligehold i en tidsbegrænset stilling på 12 måneder.

Gode kolleger med stor viden, i en professionel og faglig ambitiøs koncern

Vi har i Lemvigh-Müller en ambition om at være førende i branchen, og vi er midt i en større transformationsproces for at sikre og styrke vores markedsposition. Lemvigh-Müllers stamdataafdeling håndterer stamdata fra mere end 350.000 varenumre og fra 2.000 aktive leverandører. Vi søger en assistent til afdelingen, der sammen med 8 dygtige kollegaer i teamet kan bidrage til at sikre, at virksomhedens systemer til stadighed afspejler valide data.

Du kommer til at arbejde med et bredt spektrum af stamdatarelaterede opgaver, herunder ind- og udlæsning af data samt opdatering og validering af priser, varedata mv. Du har mulighed for at arbejde på et af vores hovedkontorer, i enten Kolding eller Herlev, samt mulighed for hjemmearbejde der aftales med nærmeste leder.

Din hverdag indeholder bl.a. følgende opgaver:

  • Håndtere stamdata, herunder ind- og udlæsning af elektroniske datafiler i forbindelse med vedligeholdelse, opdateringer, validering af data
  • Varetage stamdatarelaterede opgaver, som er afledte af tværorganisatoriske projekter
  • Håndtere prissætning af varer, ændring af rabatter mv.

 

Fokus på fremtidens kundeoplevelse

Du bliver en del af Danmarks førende teknik- og stålgrossist, hvor arbejdsdagen er styret af kundernes behov og sortimentet består af alt inden for tilbehør til industrivirksomhederne. Dette bidrager du til ved at have styr på stamdata og samarbejde med mange interessenter.

Du får en stor daglig kontaktflade internt og eksternt – især til indkøb, produktchefer og leverandører. Du motiveres derfor af at få opgaver fra hånden og løse problemstillinger i dagligdagen, og samtidig er du garanten for en høj kvalitet i din opgaveløsning.

Du har flair for IT-værktøjer, er fortrolig med brugen af Excel, og du kan lide at arbejde med elektroniske datafiler. Har du også erfaring med SAP og Vistex, eller et tilsvarende større ERP-system, er det en stor fordel. Derudover er det nødvendigt, at du behersker engelsk i skrift og tale. Erfaringsmæssigt kan du have mange indgangsvinkler, men vigtigst er det, at du har en solid forståelse for tal, et skarpt blik for detaljen, en stærk systemforståelse samt er en dygtig teamplayer.

Vi er teamplayers med et digitalt mindset

Du får store frihedsgrader, som følges af et stort ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et team hvor sparring, videndeling, høj faglighed og professionelle løsninger er omdrejningspunktet.

Du bliver også en del af en succesrig og kapitalstærk koncern, hvor der er tid til at vælge de rigtige løsninger, og kræfterne til at implementere dem. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, et fagligt ambitiøst miljø, et naturligt fokus på vækst og en stor vilje til at gøre en forskel både internt og hos kunderne. Læs fx vores CSR-rapport her og få et indblik i vores indsatser.

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Du kan læse mere om Lemvigh-Müller her på www.lemu.dk, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Susanne Raun Carstensen, på telefon +45 2940 8445.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;