Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Butikssælger med el-baggrund for en tidsbegrænset periode til håndværkerbutik i Gladsaxe

Kan du vejlede håndværkere om primært el-produkter, og vil du være en del af et team med godt humør, stort råderum, faste arbejdstider og fri i weekenden?

Lemvigh-Müllers håndværkerbutikker er stedet, hvor professionelle håndværkere kan finde inspiration, gode tilbud og spændende nyheder – både når det gælder el, VVS, værktøj, arbejdstøj, sikkerhedsudstyr og meget mere. I vores butikker findes et afhentningssortiment med de generelt mest anvendte produkter – suppleret med et lokalt tilpasset produktprogram.

Salg – vejledning – butiksoptimering

Din arbejdsdag går med, at du:

  • ekspederer vores kunder, der primært er elektrikere og VVS’ere.
  • sørger for butiksoptimering og vedligehold af sortimentet.
  • udfører salgsfremmende indsatser, planlægger butiksdemoer, udstillinger etc. og er med til at bestemme sortimentsudvalget.
  • plukker og pakker ordrer og tager dig af øvrige butiksrelaterede opgaver.
  • Faste arbejdstider og fri i weekenden
  • Butikken har åben mandag til torsdag kl. 6:30-15 og fredag kl. 6:30-14.00. Her får du et tæt samarbejde med butikkens erfarne sælgere og butikschefen, som du driver butikken sammen med.

Gode kolleger med stor viden og en professionel og fagligt ambitiøs koncern

Du bliver en del af Danmarks førende teknikgrossist og træder ind i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling. Hertil kommer en succesrig og kapitalstærk koncern.

Er du den rette profil?

  • Vi forestiller os, at du er butiksuddannet eller udlært indenfor el, men hvis du på anden vis har god erfaring med el- og/eller VVS-tekniske produkter, hører vi også gerne fra dig
  • Som butiksansat kommer du til at indgå i et professionelt team, der har fokus på kunderne, den gode service og en flot butik. Du kan holde hovedet koldt i en travl hverdag og beholder dit gode humør, når tingene spidser til. Du er smilende, udadvendt og klar på en frisk bemærkning.
  • Som butiksteam har vi et tæt samarbejde, og det er vigtigt, at vi hjælper og er der for hinanden i hverdagen.

Som person er du god til at sætte dig i kundens sted, og du tænker i mersalg og er i stand til at yde professionel vejledning. Du er fleksibel, serviceminded og klar til at stå på mål for dine resultater.

Vi ser frem til at høre fra dig?

Ser du denne mulighed som det naturlige næste skridt i din karriere, så send din ansøgning, dit CV og evt. andre relevante bilag via ’Søg stillingen’ hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende.

Stillingen er tidsbegrænset til forventeligt 12 måneder.

Forventet tiltrædelse er efter aftale. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Butikschef Johnny Yang på tlf. 4035 5077 eller Salgschef Henrik Juhl på tlf. 2364 4187.

Vi glæder os til at høre fra dig.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk