Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Butikssælger med el kompetence - Hillerød

Brænder du for salg, og kan du vejlede elektrikere og El-installatører om primært El-artikler? Vil du være en del af et team med godt humør, stort råderum, faste arbejdstider og fri i weekenden?

Lemvigh-Müllers butikker er stedet, hvor professionelle håndværkere kan finde inspiration, gode tilbud og spændende nyheder – både når det gælder El, VVS, værktøj, energioptimering, arbejdstøj, sikkerhedsudstyr og meget mere. I vores butikker findes et afhentningssortiment med de generelt mest anvendte produkter – suppleret med et lokalt tilpasset produktprogram.

Gode kollegaer med stor viden og en professionel og faglig ambitiøs koncern

Du bliver en del af Danmarks førende stål- og teknikgrossist, og du træder ind i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling. Hertil kommer en succesrig og kapitalstærk koncern.

Salg – vejledning – butiksoptimering

Som butikssælger kommer du til at indgå i et professionelt team, der har fokus på kunderne, den gode service og en flot butik. Som butiksteam har vi et tæt samarbejde, og det er vigtigt, at vi hjælper, og er der for hinanden i hverdagen.

Du kan se frem til bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • ekspederer de af vores kunder, der primært er elektrikere og installatører.
  • sørger for butiksoptimering og vedligehold af sortimentet.
  • udfører salgsfremmende indsatser, husmesser, udstillinger, etc., og er med til at bestemme sortimentsudvalget.
  • plukker og pakker ordrer og tager dig af øvrige butiksrelaterede opgaver.

 

Faste arbejdstider og fri i weekenden

Butikkens åbningstider er mandag til torsdag i tidsrummet mellem kl. 06.00-16.00 og fredag kl. 6.00-15.00. Arbejdstiden vil skiftevis typisk være kl.05.30-13.30 eller 8.15-16.15 fredag kl.14.00.

Du vil få et tæt samarbejde med butikkens erfarne sælgere og butikschefen, som du driver butikken sammen med.

Er du den profil vi søger?

Som person er du god til at sætte dig i kundens sted. Du tænker i mersalg og er i stand til at yde professionel vejledning, og går gerne en ekstra mil for kunden. Du vil gerne gøre en forskel, er fleksibel, serviceminded og klar til at stå på mål for dine resultater.

Vi forestiller os, at du er grossist eller butiksuddannet eller udlært inden for El-branchen, men hvis du på anden vis har god erfaring med fra grossistbranchen, hører vi også meget gerne fra dig.

Du kan derfor holde hovedet koldt i en travl hverdag, og beholder dit gode humør, når tingene spidser til. Du er smilende, udadvendt og klar på en frisk bemærkning.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Send os gerne dit CV via QuickApply-ansøgningsknappen ”Ansøg” nedenfor. Vi kalder løbende til samtale, og ansætter når vi har fundet den rette. Er du nysgerrig på at høre mere, så stik hovedet ind i butikken på Industrivænget 2, 3400 Hillerød og oplev stemningen og få en uformel snak. Du er også velkommen til at kontakte Butikschef Brian Købsted på 36 95 59 74.

I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

SØG stillingen


Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen.


;