Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Butikssælger med EL-teknisk baggrund til håndværkerbutik i Esbjerg - Lemvigh-Müller A/S

Brænder du for salg, og kan du vejlede håndværkere om primært el-produkter? Og vil du være en del af et team med godt humør, stort råderum, faste arbejdstider og fri i weekenden?

Lemvigh-Müllers håndværkerbutikker er stedet, hvor professionelle håndværkere kan finde inspiration, gode tilbud og spændende nyheder – både når det gælder el, VVS, værktøj, energioptimering, arbejdstøj, sikkerhedsudstyr og meget mere. I vores butikker findes et afhentningssortiment med de generelt mest anvendte produkter – suppleret med et lokalt tilpasset produktprogram.

Salg – vejledning – butiksoptimering

Din arbejdsdag går med, at du:

  • ekspederer vores kunder, der primært er elektrikere
  • sørger for butiksoptimering og vedligehold af sortimentet
  • udfører salgsfremmende indsatser, udstillinger, etc., og er med til at bestemme sortimentsudvalget
  • plukker og pakker ordrer, og tager dig af øvrige butiksrelaterede opgaver

 

Faste arbejdstider og fri i weekenden

Du arbejder mandag til torsdag kl. 7.00-15.00 og fredag kl. 7.00-14.00. Du får du et tæt samarbejde med butikkens erfarne sælgere, og sammen driver I butikken.

Gode kolleger med stor viden og en professionel og faglig ambitiøs koncern

Du bliver en del af Danmarks førende teknikgrossist og træder ind i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling. Hertil kommer en succesrig og kapitalstærk koncern.

Er du den rette profil?

  • Vi forestiller os, at du har en el-teknisk baggrund, men hvis du på anden vis har god erfaring med salg af el-produkter, hører vi også gerne fra dig
  • Som butiksansat kommer du til at indgå i et professionelt team, der har fokus på kunderne, den gode service og en flot butik. Du kan holde hovedet koldt i en travl hverdag, og beholder dit gode humør, når tingene spidser til. Du er smilende, udadvendt og klar på en frisk bemærkning
  • Som butiksteam har vi et tæt samarbejde, og det er vigtigt, at vi hjælper, og er der for hinanden i hverdagen.

Som person er du god til at sætte dig i kundens sted, og du tænker i mersalg og er i stand til at yde professionel vejledning og går gerne en ekstra mil for kunden. Du vil gerne gøre en forskel, er fleksibel, serviceminded og klar til at stå på mål for dine resultater.

Vi ser frem til at høre fra dig?

Ser du denne mulighed som det naturlige næste skridt i din karriere, så send din ansøgning og dit CV via ’Søg stillingen’. Vent ikke for længe, for vi vurderer ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgschef Kenneth Christensen på tlf. 2913 4101.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;