Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Sælger til ny butik i Esbjerg - Lemvigh-Müller A/S

Brænder du for salg og kan du vejlede håndværkere om professionelle produkter? Og vil du være en del af en succesfuld afdeling, der bærer præg af professionalisme og en stabil hverdag, med alsidige arbejdsopgaver hvor kunden er i centrum?

Gode kolleger med stor viden, i en professionel og faglig ambitiøs koncern

Lemvigh-Müllers professionelle butikker er stedet, hvor håndværkere kan finde inspiration, gode tilbud og spændende nyheder – både når det gælder el, VVS, værktøj, energioptimering, arbejdstøj, sikkerhedsudstyr og meget mere. I butikkerne findes også et afhentningssortiment med de generelt mest anvendte produkter – suppleret med et lokalt tilpasset produktprogram.

Butikken i Esbjerg står overfor at flytte til nye og større lokaler. Vi får flere kvadratmeter og et udvidet sortiment – hele butiksoplevelsen bliver anderledes i fremtiden.

Du får et tæt samarbejde med butikkens øvrige medarbejdere, og salgschefen, som du driver butikken sammen med. Du en indgår i en fast arbejdsplan med attraktive arbejdstider.

Som butikssælger kommer du til at indgå i et professionelt team, der har fokus på kunderne, den gode service og en flot butik. Som butiksteam har vi et tæt samarbejde, og det er vigtigt, at vi hjælper, og er der for hinanden i hverdagen.

 

Du kan bl.a. se frem til følgende arbejdsopgaver:

  • ekspedere butikkens kunder
  • sørge for butiksoptimering og vedligehold af sortimentet
  • udføre salgsfremmende indsatser, udstillinger, etc., og er med til at bestemme sortimentsudvalget
  • plukke og pakke ordrer, og tage dig af øvrige butiksrelaterede opgaver

 

Vi er teamplayers med et digitalt mindset

Du bliver en del af Danmarks førende teknikgrossist, og træder ind i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling. Hertil kommer en succesrig og kapitalstærk koncern.

Vi forestiller os, at du er udlært inden for el eller VVS, men hvis du på anden vis har erfaring fra grossist, eller du er butiksuddannet med ovenstående speciale, hører vi meget gerne fra dig.

Som person er du god til at sætte dig i kundens sted. Du tænker i mersalg, og er i stand til at yde professionel vejledning, og går gerne en ekstra mil for kunden. Du vil gerne gøre en forskel, er fleksibel, serviceminded og klar til at stå på mål for dine resultater.

Du kan derfor holde hovedet koldt i en travl hverdag, og beholder dit gode humør, når tingene spidser til. Du er smilende, udadvendt og klar på en frisk bemærkning.

Du kan læse mere om Lemvigh-Müller her, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef, Kenneth Christensen, på mobil +45 2913 4101.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;