Category Buyer - Kolding
Så har du nu muligheden for at blive vores nye Category Buyer og en del af Danmarks største stål- og teknikgrosist.
Du bliver en del af Lemvigh-Müller, som er en fondsejet virksomhed med 1400 ansatte. Vi støtter velgørende formål i Danmark og fejrer vores succeser i form af medarbejder-gratialer, medarbejderudbytte, legater og meget mere. Der vil i jobbet være mulighed for fleksibilitet med hjemmearbejde, som følges af et stort ansvar, og for den rette vil der være store muligheder for faglig udvikling.
Vær bindeled mellem salg, logistik og leverandører
I rollen som Category Buyer vil du arbejde med indkøb inde for områderne EL, VVS & VTA – Værktøj og tekniske artikler. Du får et tæt samarbejde og sparring med kolleger på tværs af kategorichefer, produktchefer, specialister og markedskoordinatorer, lager/ logistik, økonomi, salg og leverandører.
I operationelt indkøb har vi stort fokus på kvalitet og derfor spiller opfølgning på bestillinger samt varemodtagelser en stor rolle i dagligdagen. I tæt samarbejde med dine kollegaer indkøb og markedsorganisationen, koordinerer du dine opgaver og får skabt et naturligt flow i opgavehåndteringen.
Konkret vil du:
- Kommunikere med salg, logistik og leverandører – primært på dansk og engelsk over mail og telefon
- Følge op på leverancer og bekræftelser fra leverandører
- Følge reklamationssager på indgående leverancer
- Opdatere drift stamdata på materialer og bekræftede terminer i SAP
- Foretage indkøb af varer til lageret og efter specifikke kundebehov
Struktureret profil med gode samarbejdsevner
Du bliver en del af et indkøbsteam hvor sparring, videndeling og professionelle løsninger er i højsædet. Afdelingen bærer højt præg af en rigtig god arbejdskultur hvor trivsel og god dialog bliver fremhævet.
Vi forestiller os at den rette kandidat har:
- Erfaring fra en stilling med mange berøringsflade i et kommercielt forretningsområde
- Er god til at strukturere din tid, er effektiv og har øje for kvalitet og detaljer
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- Har flair for IT, og hvis du har ERP-erfaring, især med SAP, er det en fordel, men ikke et krav.
Vi glæder os til at høre fra dig, send os dit CV via "Søg stillingen" hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Manager Operationel Procurement, Kristina Brugge Grarup, på tlf. +45 2420 6143.
Du kan blive klogere på din leder Kristina Brugge her.
Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen