Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Driftskoordinator til aftenhold – stållager Lemvigh-Müller A/S, Randers

Kan du holde overblikket når kundernes ordrer er mange og deadline er skarp?

Vil du spille en central rolle som vores nye driftskoordinator, der i samarbejde med de to driftsledere samt en anden driftskoordinator, kan koordinere den daglige drift på Danmarks største stållager med ca. 100 kolleger, et sortiment på 5000 varenummer fordelt på 40.000 tons stål på et lager, som er åbent 24 timer i døgnet.

Er det naturligt for dig at gå forrest og tage ansvar? Og har du erfaring fra lagerdrift, transportterminal eller lign.?

Som person er du drevet af hverdag at ”få kabalen til at gå op”, når du sammen med dit aftenhold pakker dagens mange kundeordrer indenfor deadline. Du er selvkørende, systematisk, synlig og du sætter en ære i at holde en god tone og hovedet koldt i pressede situationer. Endelig har du gode samarbejdsevner, og du forstår at tænke hele værdikæden ind, når du arbejder målrettet og proaktivt for at drive og optimere et effektivt centrallager.

Du kan se frem til en spændende koordinatorstilling, hvor du i høj grad selv kan præge jobbets indhold og du vil komme til at spille en vigtig rolle som sparringspartner for driftsledelsen.

Dine primære opgaver bliver:

  • at understøtte driftsledelsen i den daglige operationelle drift af lageret især ifht prioritering, koordinering og opfølgning
  • planlægge ind lagringer, pluk, læsning og produktion, herunder sikrer du at vedtagne retningslinjer og politikker overholdes
  • indberette løn, ferie og andet fravær
  • sikre at arbejdet udføres i henhold til sikkerhedsmæssige instruktioner
  • i tæt samspil med driftsledelse - at optimere lagerets processer og sikre et godt arbejdsmiljø med fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel.

Du får en 37 timers arbejdsuge fordelt på dagene fra mandag-torsdag kl. 13-21 og fredag kl. 11:30-19:00.

Din uddannelse, interesse og erfaring er karakteriseret ved:

  • Erfaring fra lager- eller logistikfunktion, transportterminal eller lignende
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende men hvis du er uddannet på lager, i distribution eller logistik er det en stor fordel.
  • Du taler og skriver dansk og er vant til at bruge en PC i din daglige håndtering af dine arbejdsopgaver (hvis du kender SAP er det en fordel)
  • Du har enten allerede gjort dine første erfaringer som team-leder eller koordinator eller du drømmer om at tage det første skridt i den retning.

Du kan se frem til en spændende stilling, hvor du vil komme til at spille en vigtig rolle som sparringspartner for driftsledelsen. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, mobiltelefon, pensionsordning samt helbredssikring.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftslederne Kim Kilhardt tlf. 29 49 36 47 og Jesper Rubach tlf. 29 49 36 21.

Ellers send din ansøgning, dit CV og evt. andre relevante bilag via ’Søg stillingen’. Vi ønsker kun at modtage ansøgninger online – benyt derfor venligst ansøgningslinket, og vi besætter stillingen, så snart vi har den rette ansøger, så vent ikke med at skrive til os.

 

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;