Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Dynamisk Business Controller - Lemvigh-Müller A/S, Herlev eller Kolding

Er du vores nye forretningsorienterede sparringspartner, som brænder for at omsætte analyser til indsigt og handling? Vil du være med til at sikre, at vi skaber mest mulig værdi i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer, og drives du af et højt tempo, muligheder og personlig udvikling?

Hvis svaret er ja, søger vi hos Lemvigh-Müller dig som vores nye Business Controller.

En unik mulighed i en professionel koncern

Du bliver en del af en succesrig og kapitalstærk koncern, hvor der er tid til at vælge de rigtige løsninger og kræfterne til at implementere dem. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, et fagligt ambitiøst miljø, et naturligt fokus på vækst og en stor vilje til at gøre en forskel både internt og hos kunderne.

Ambitionsniveauet er højt hos Lemvigh-Müller og vi vil blive ved med at være en af de førende i branchen, hvor vi med en større transformationsproces er i gang med at sikre og styrke vores markedsposition. Derfor søger vi netop dig til at hjælpe os med, at blive ved med at flytte grænser for, hvad vi som virksomhed kan opnå.

Har du lysten og evnen til at analysere og formidle helhedsbilledet for en kompleks forretning?

Du vil blive en del af det ambitiøse og dedikerede controllerteam på 9 personer, som dækker en samlet omsætning på ca. 7 mia. kr. Med base i enten Herlev eller Kolding, vil du blive den daglige og tætte sparringspartner og support til forretningsområderne Industri Teknik, IT og Marketing, og du vil få rig mulighed for at sætte dit præg på vores udvikling.

Du vil være en vigtig sparringspartner for forretningsområderne. Din hverdag vil indeholde både operationel dag til dag-sparring, ad hoc-analyser samt analyser i forbindelse med business cases, månedsrapportering, forecasting og løbende KPI-opfølgning. Du vil derfor få vigtige roller både som dygtig formidler og som konstruktiv og proaktiv sparringspartner.

Vi søger dig med det rette drive, der kan skabe resultater og relationer

Som person er du ambitiøs, har drive og evnerne til at skabe både resultater og relationer med vedvarende værdi. Du forstår vigtigheden af at levere resultater, der kan forankres i forretningen og blive morgendagens måde at arbejde på. Det betyder, at du formår at udfordre data og antagelser samtidig med, at du er nysgerrig og ydmyg i forhold til, hvordan vi gør tingene.

Dette er en stilling med store frihedsgrader, som følges af et stort ansvar. Du tager derfor ejerskab for arbejdsopgaverne og kan kommunikere med flere stakeholders. Du opbygger gode og tillidsfulde relationer på tværs af organisationen, og du er god til at præsentere og formidle information til både ledelse og medarbejdere. Samtidig besidder du evnen til at involvere og motivere dine omgivelser til at sætte nye ambitiøse mål.

Vi ser gerne, at du har min. 5 års erfaring som business controller eller lignende. Uddannelsesmæssig har du en baggrund som cand.merc, cand.oecon, HD mfl. Hvis du har erfaring med projekt-controlling er det en fordel. Yderligere er det en fordel, hvis du er vant til at arbejde i SAP, SAP BI og Excel, da det vil være de primære arbejdsredskaber. Kender du endnu ikke disse programmer, oplærer vi dig naturligvis i de nødvendige funktioner.

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Du kan læse mere om os her, og ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Økonomichef, Annette Schmidt, på telefon +45 2042 4614.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;