Go-To-Market Business Partners - Lemvigh-Müller A/S, Herlev
En unik mulighed i en professionel koncern
Til vores marketingafdeling søger vi to stærke strategiske Go-To-Market (GTM) Business Partners med arbejdssted på vores adresse i Herlev. Stillingerne er placeret i en af vores største kommercielle forretningsenheder, som har fokus på B2B-salg af produkter, løsninger og services samt Lemvigh-Müllers overordnede branding og positionering. Du bliver dermed en drivende kraft af Lemvigh-Müllers overordnede strategi og et vigtigt bindeled i organisationen. Vi har i Lemvigh-Müller en ambition om at være førende i branchen, og vi er midt i en større transformationsproces for at sikre og styrke vores markedsposition.
Konkret får du ansvaret for at udvikle GTM-strategier og -planer med fokus på omnichannel-marketing, der favner alle relevante touch points og markedsaktiviteter med afsæt i vores strategiske salgs- og markedsfokus. Du bliver bindeled til og skal skabe sammenhæng på de indre linjer mellem vores kommercielle enheder – Salg, Marked/Indkøb, Marketing & E-commerce – samt sikre tæt operationel og strategisk afstemning med vores overordnede forretningsmålsætninger.
Fokus på fremtidens kundeoplevelse
Du er en stærk kommunikator og facilitator, der tager ejerskab for strategien og det underliggende operationelle arbejde – og samtidig forstår du vigtigheden af tværorganisatorisk samarbejde. Du sikrer, at stakeholders får dækket deres behov fra et marketingperspektiv, og du engagerer, motiverer og udvikler dine kollegaer så de kommer med på rejsen.
Vi forventer, at:
- Du er analytisk og gennem flere år har bevist, at du kan udarbejde og implementere solide GTM- strategier med målbar ROI på tværs af hele værdikæden
- Dit mindset er at planlægge og optimere, gennem læring og indsigter, hvordan man møder markedet med den perfekte kundeoplevelse
- Du kan facilitere og supportere eksekvering af salgs- og markedsstrategien
- Du har lyst og mod på at udfordre det eksisterende og igangsætter selv nye projekter
Du får en unik mulighed for at opbygge en grundig forretningsforståelse i vores centrale kommercielle funktion ved at lede og drive den fulde Go-to-Market-plan indeholdende produkter, løsninger og services til B2B-markedet i tæt samarbejde med forretningsledelsen for installatørsegmentet. Den ideelle kandidat kommer derfor med erfaring inden for kommerciel strategisk markedsplanlægning og en mellemlang videregående uddannelse, der relaterer hertil.
Vi er teamplayers med et digitalt mindset
Du får store frihedsgrader, som følges af et stort ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et marketingteam hvor sparring, videndeling, høj faglighed og professionelle løsninger er omdrejningspunktet.
Du bliver en del af en succesrig og kapitalstærk koncern, hvor der er tid til at vælge de rigtige løsninger og kræfterne til at implementere dem. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, et fagligt ambitiøst miljø, et naturligt fokus på vækst og en stor vilje til at gøre en forskel både internt og hos kunderne.
Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send ansøgning og CV via ’Søg stillingen’ hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Du kan læse mere om Lemvigh-Müller her på www.lemu.dk, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Go-to-Market, Laura Høeg Hagen Høgsbro, på telefon +45v 29397762 eller lhhh@lemu.dk.
Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.