
Lemvigh-Müller søger nye ambitiøse handelselever til indkøbsafdeling
Du får et stort selvstændigt ansvar for de opgaver, du sidder med, så du skal være parat til at tage udfordringerne op, selvfølgelig med hjælp og opbakning fra dine kollegaer.
Vi tilbyder en arbejdsplads med en hverdag i højt tempo, gode kollegaer og plads til at du kan udvikle dig både fagligt og personligt gennem praktisk brug af den viden du opnår i dit skoleforløb.
Dine daglige opgaver kan bl.a. inkludere:
- At arbejde med kundeforespørgsler, indkøbsordre, tilbudsgivning samt support til salgsorganisationen
- At deltage i forhandling med leverandører om priser, reklamationer og leveringstider
- At udregne og indsamle tilbud fra forskellige leverandører
- At fokusere på strategisk indkøb samt leverandørudvikling
For at du får størst muligt kendskab til hele virksomheden, vil der i kortere perioder være mulighed for at arbejde i andre afdelinger og funktioner i Lemvigh-Müller.
Hør mere om forløbet fra nuværende og tidligere elever i Lemvigh-Müller
En plan, der passer til dig
Som elev hos Lemvigh-Müller får du en individuel og professionel 2-årig uddannelse, som passer til dine interesser og kompetencer – og du får masser af praktisk erfaring inden for indkøb. Alle elevforløb afsluttes med en fagprøve, og vi vil gøre alt for, at der bliver mulighed for at du, efter din elevtid, kan fortsætte med at arbejde i Lemvigh-Müller.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.