Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Intern teknisk salgssupport – Varmepumper. Lemvigh-Müller A/S, Aalborg eller Åbyhøj

Har du kendskab til installation og service af varmepumper? – er du motiveret af at bruge din viden til at hjælpe andre professionelle i deres hverdag?

Energi og Klima er et vigtigt fokusområde i vækst hos os, og vi har derfor brug for en teknisk velfunderet kollega, der brænder for at give vores kunder i El- og VVS-branchen en kompetent support og vejledning. Som en del af energi- og klimateamet træder du ind i et område i rivende udvikling. Her får du lov at nørde i dybden med dit felt, tilrettelægge dine egne arbejdsopgaver og sætte dit præg på fremtidens energi- og klimaløsninger i Lemvigh-Müller.

Kan du kende dig selv i nedenstående beskrivelser? Og vil du være med til at sætte dit præg på fremtiden indenfor energi og klima?

Du vil især få fokus på salg og support af varmepumper som vores interne kontaktperson på området. Du vil dog også få indsigt i EV-ladestandere, ventilation, solceller og – med tiden – andre produkter og teknologier inden for energi- og klimaområdet. Du bliver en del af vores interne salgsorganisation, og afhængig af din bopæl får du udgangspunkt fra vores kontor i Aalborg eller Aarhus. Sammen med vores andre specialiserede salgskolleger rundt om i landet hjælper vi vores kunder i installationsbranchen med at finde de helt rigtige løsninger inden for varmepumper, ventilation, EV-ladestandere og solceller.

Som person er du serviceorienteret og god til at lytte til kundens behov og omsætte det til konstruktive og relevante løsninger og forslag. Du arbejder struktureret, kan overskue og selvstændigt prioritere mange sideløbende opgaver, og du involverer naturligt dine kolleger i processer og beslutninger, hvor det er relevant.

Dine primære opgaver bliver:

  • at hjælpe kunder og kolleger med valg af løsninger og udarbejdelse af tilbud over tlf. og mail
  • at give teknisk produktsupport og vejledning til vores kunder over tlf. og mail
  • at deltage i løbende produkttræning og andre kurser, så du altid er opdateret på dit arbejdsområde
  • i samarbejde med teamet at holde øje med efterspørgslen på markedet og den teknologiske udvikling, så I kan give jeres input til fremtidige produkter og leverandører.

Din uddannelse og erfaring er karakteriseret ved:

  • Erfaring som el-installatør, VVS-installatør eller lign. og gerne med erfaring i installation og service af varmepumper.
  • Du har let ved at bruge og lære nye it-værktøjer og har erfaring med at oprette og håndtere kundeordrer fx i SAP eller andet ERP-system.
  • Hvis du har køleteknisk viden og evt. er gerne KMO-uddannet er det en fordel – ellers bliver du det hos os.

 

Plads til fordybelse og udvikling

Vi ved, hvor meget udvikling betyder. Så ligesom du får lov at sætte dit præg på vores udvikling, vil vi gerne hjælpe dig med din. Om det drejer sig om salgskurser eller tekniske certificeringer, så er vi klar til at klæde dig på til dit drømmejob.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Lars Thode på 2170 4834. Ellers send din ansøgning, dit CV og evt. andre relevante bilag via ’Søg stillingen’. Vi ønsker kun at modtage ansøgninger online – benyt derfor venligst ansøgningslinket.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;