Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Serviceminded kontorelev til kundeserviceteam - Lemvigh-Müller A/S, Kolding

Har du et smil, der kan ses og høres selv gennem telefonen, og brænder du for at hjælpe? Så er du måske den nye elev, vi søger til vores kundeserviceteam. Du vil i en afvekslende hverdag få stor indsigt i mange administrative opgaver og it-programmer samt have direkte kontakt med vores mange forskellige kunder.

Du får ansvar for dine egne opgaver, men du er ikke på egen hånd. Du indgår i et team, der hjælper hinanden med at nå dagens opgaver. Så selvom tempoet er højt, får du opbakning og vejledning til at komme i mål.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er fokus verdensklasse servicering af vores kunder, gode kollegaer og mulighed for at udfolde dit servicemindede gen.

 

Dine daglige opgaver kan bl.a. inkludere:

  • Servicering af kunder på telefon og mail
  • Oprettelse af returordre samt opfølgning og kreditering af disse
  • Reklamationsbehandling på bortkommet og beskadiget gods
  • Budgetopfølgning

For at du får størst muligt kendskab til hele virksomheden, vil der i kortere perioder være mulighed for at arbejde i andre afdelinger og funktioner i Lemvigh-Müller.

Hør mere om forløbet fra nuværende og tidligere elever i Lemvigh-Müller

 

En plan, der passer til dig

Som elev hos Lemvigh-Müller får du en individuel og professionel 2-årig uddannelse, som passer til dine interesser og kompetencer – og du får masser af praktisk erfaring inden for indkøb. Alle elevforløb afsluttes med en fagprøve, og vi vil gøre alt for, at der bliver mulighed for at du, efter din elevtid, kan fortsætte med at arbejde i Lemvigh-Müller.

Læs mere om elevforløbets opsætning her

”Forholdet mellem arbejde og skole fungerer rigtig fint. Det jeg lærte på skolen, kunne jeg tage med videre på arbejdspladsen med det samme.” fortæller Nathalie, der er tidligere elev.

Vi forventer, at du:

  • Kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk
  • Behersker engelsk mundtligt og skriftligt
  • Er udadvendt og smilende
  • Er mødestabil og kan trives i et arbejdsmiljø, hvor ingen dage er ens
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en teamplayer

 

Vi tilbyder:

En hverdag hvor du arbejder på lige fod med dine nye kollegaer – du vil komme til at tage aktiv del i afdelingens daglige opgaver. Du vil få mulighed for at blive en del af et stærkt elevnetværk på tværs af vores afdelinger samt lære elever at kende fra andre virksomheder i branchen under dit skoleophold.

  • En hverdag med stor afveksling i arbejdsopgaver
  • En hverdag hvor trivsel og godt kollegaskab er i højsædet
  • En 37 timers arbejdsuge fra mandag-fredag
  • Løn under din uddannelse

 

Ansøg i dag, og bliv en del af fremtidens Lemvigh-Müller

Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette person.

Elevuddannelsen starter i september 2021.

Læs mere om adgangskrav til elevpladser her

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlige HR partner Lene Brønnum Henriksen på tlf. 3695 5127 eller lehe@lemu.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet i KOLDING


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;