Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Digitalt interesseret kontorelev til marketingsafdeling - Lemvigh-Müller A/S, Herlev

Interesserer du dig for digital udvikling, og er du en haj til det med sociale medier? Så er det dig, vi søger som ny elev i vores marketingsafdeling. Du vil blive en del af et stort marketingsteam der arbejder på at levere online kundeoplevelser i verdensklasse. Du får kendskab til forskellige dele af online markedsføring samt forskellige it- og marketingsredskaber.

Du behøver ikke at have praktisk erfaring med marketing, så længe du er motiveret til at lære og dygtiggøre dig. Når du føler dig klar, får du et stort ansvar for de opgaver, du kommer til at sidde med til daglig.

Vi tilbyder en hverdag i en stor marketingsafdeling hvor det er muligt at omdanne teoretisk viden til praktisk kunnen blandt gode og engagerede kollegaer.

 

Dine daglige opgaver kan bl.a. inkludere:

  • At koordinere udarbejdelsen af marketingmaterialer, fx. flyers, invitationer, plakater og e-mails til kampagner, lokale butiksarrangementer, osv.
  • At hjælpe til med opdatering af vores hjemmeside
  • At opsætte online-nyhedsbreve i Salesforce MarketingCloud
  • At publicere informationer på diverse kanaler, herunder iPaper, intranet osv.
  • At håndtere marketingindbakken, hvor der bl.a. kommer henvendelser fra kollegaer, kunder og omverden generelt.

For at du får størst muligt kendskab til hele virksomheden, vil der i kortere perioder være mulighed for at arbejde i andre afdelinger og funktioner i Lemvigh-Müller.

Hør mere om forløbet fra nuværende og tidligere elever i Lemvigh-Müller

 

En plan, der passer til dig

Som elev hos Lemvigh-Müller får du en individuel og professionel 2-årig uddannelse, som passer til dine interesser og kompetencer – og du får masser af praktisk erfaring inden for indkøb. Alle elevforløb afsluttes med en fagprøve, og vi vil gøre alt for, at der bliver mulighed for at du, efter din elevtid, kan fortsætte med at arbejde i Lemvigh-Müller.

Læs mere om elevforløbets opsætning her

”Forholdet mellem arbejde og skole fungerer rigtig fint. Det jeg lærte på skolen, kunne jeg tage med videre på arbejdspladsen med det samme.” fortæller Nathalie, der er tidligere elev.

Vi forventer, at du:

  • Kan formulere dig skriftligt på dansk på et højt niveau
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt og have flere bolde i luften på en gang
  • Trives med opgaver af mere administrativ karakter
  • Er digitalt orienteret og har flair og interesse for it-værktøjer

 

Vi tilbyder:

En hverdag hvor du arbejder på lige fod med dine nye kollegaer – du vil komme til at tage aktiv del i afdelingens daglige opgaver. Du vil få mulighed for at blive en del af et stærkt elevnetværk på tværs af vores afdelinger samt lære elever at kende fra andre virksomheder i branchen under dit skoleophold.

  • Mulighed for at arbejde med marketingsprogrammer som Google Analytics og InDesign
  • Mulighed for at stifte bekendtskab med kommunikation, grafisk opsætning samt projektledelse
  • En 37 timers arbejdsuge fra mandag-fredag
  • Løn under din uddannelse

 

Ansøg i dag, og bliv en del af fremtidens Lemvigh-Müller

Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette person.

Elevuddannelsen starter i september 2021.

Læs mere om adgangskrav til elevpladser her

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlige HR partner Lene Brønnum Henriksen på tlf. 3695 5127 eller lehe@lemu.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet i HERLEV


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;