Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Talstærk kontorelev til økonomiafdeling - Lemvigh-Müller A/S, Kolding

Er du talstærk og klar på talrige opgaver inden for økonomi? Så er du måske vores nye kontorelev, til vores økonomiafdeling. Du vil stifte bekendtskab med alle aspekter af økonomi. Det kræver, at du kan bevare overblikket, er struktureret og engageret i at lære og forstå de økonomiske processer, der finder sted i Lemvigh-Müller.

Tempoet i afdelingen er højt, til gengæld er dine kollegaer altid klar til at hjælpe og bakke dig op. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, du bliver udfordret, og du får ansvar for dine egne opgaver.

Vi tilbyder en hverdag med tal i fokus, gode kollegaer og mulighed for selv at være med til at skabe og udbygge dine kompetencer gennem skoleophold og praktisk erfaring fra arbejdet i vores økonomiafdeling.

 

Dine daglige opgaver kan bl.a. inkludere:

  • Kreditor: Fakturabehandling, bogføring og betaling af leverandørfakturerer
  • Debitor: Bogføring af indbetalinger, rykkere, mm.
  • Finans: Afstemningsopgaver, måneds- og årsregnskaber
  • Business Controlling: Rullende forekast og bonusafregninger

For at du får størst muligt kendskab til hele virksomheden, vil der i kortere perioder være mulighed for at arbejde i andre afdelinger og funktioner i Lemvigh-Müller.

Hør mere om forløbet fra nuværende og tidligere elever i Lemvigh-Müller

 

En plan, der passer til dig

Som elev hos Lemvigh-Müller får du en individuel og professionel 2-årig uddannelse, som passer til dine interesser og kompetencer – og du får masser af praktisk erfaring inden for økonomi. Alle elevforløb afsluttes med en fagprøve, og vi vil gøre alt for, at der bliver mulighed for at du, efter din elevtid, kan fortsætte med at arbejde i Lemvigh-Müller.

Læs mere om elevforløbets opsætning her

”Forholdet mellem arbejde og skole fungerer rigtig fint. Det jeg lærte på skolen, kunne jeg tage med videre på arbejdspladsen med det samme.” fortæller Nathalie, der er tidligere elev.

Vi forventer, at du:

  • Har flair for it og erfaring med MS Office-pakken
  • Har en god talforståelse og brænder for økonomi og regnskab
  • Er positivt indstillet, engageret og har en høj arbejdsmoral
  • Har mod på at tage ansvar for og initiativ til egne opgaver

 

Vi tilbyder:

En hverdag hvor du arbejder på lige fod med dine nye kollegaer – du vil komme til at tage aktiv del i afdelingens daglige opgaver. Du vil få mulighed for at blive en del af et stærkt elevnetværk på tværs af vores afdelinger samt lære elever at kende fra andre virksomheder i branchen under dit skoleophold.

  • Stor indsigt i samtlige økonomifunktioner
  • Introduktion til vores kunde- og varestamdata for en dybere forretningsforståelse
  • En 37 timers arbejdsuge fra mandag-fredag
  • Løn under din uddannelse

 

Ansøg i dag, og bliv en del af fremtidens Lemvigh-Müller

Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette person.

Elevuddannelsen starter i september 2021.

Læs mere om adgangskrav til elevpladser her

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlige HR partner Lene Brønnum Henriksen på tlf. 3695 5127 eller lehe@lemu.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet i KOLDING


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;