Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Markedskoordinator med fokus på produktmasterdata - Herlev

Er du struktureret og trives du med mange forskelligartede opgaver så er her chancen for at blive en del af en fantastisk arbejdsplads, som markedskoordinator.

Som markedskoordinator bliver du en del af vores Supplier Data Management team, der som en del af Marked-Indkøb organisationen er på en spændende digital udviklingsrejse. Her får du en væsentlig rolle inden for håndtering af produktdata i PIM systemet, og din arbejdsdag vil tage afsæt i administrative dataopgaver som kræver store koordinatorevner. Så er du omhyggelig og struktureret - så er denne stilling måske lige noget for dig.

En unik mulighed i en professionel koncern

Du bliver en del af Lemvigh-Müller, som er en fondsejet virksomhed med 1400 ansatte, og som blandt andet støtter velgørende formål i Danmark. Vi er en virksomhed, som har fokus på den gode balance mellem arbejds- og familieliv, og som gør meget for at skabe den fleksibilitet, der skal til for, at du kan forløse dit fulde potentiale. Vi støtter op om fælles indsatser og fejrer vores succeser i form af medarbejder-gratialer, medarbejderudbytte, legater og meget mere.

Du vil komme til at arbejde i et miljø kendetegnet ved højt engagement, faglig professionalisme samt en uformel tone, hvor det vægtes højt, at vi også kan have det sjovt sammen. Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling og åbner gerne muligheden for videreudvikling internt i Lemvigh-Müller.

Samarbejdet vil være særligt tæt med kollegaer i Marked-Indkøb organisationen, men din berøringsflade bliver stor. Udover et tæt samarbejde på tværs i Supplier Data Management teamet vil du få en bred snitflade til leverandører i ind- og udland. Afhængig af din bopæl får du arbejdssted på Lemvigh-Müllers lokation i Herlev eller Kolding, og du er med til at sikre, at alle opgaver bliver fulgt op og tilendebragt. Du vil på mange måder være den kontrollerende driver og fuldendte afslutter.

Blandt dine primære arbejdsopgaver kan nævnes, at sikre høj produktdatakvalitet i forbindelse med vareoprettelse og vedligeholdelse på tværs af varegrupper.

Konkret skal du:

  • Sikre at varesortimentet oprettes og vedligeholdes i overensstemmelse med lovmæssige specifikationer og Lemvigh-Müllers Governance
  • Effektivt understøtte oprettelse og vedligeholdelse af store datamængder
  • Indhente og opdatere data i forlængelse af aktuelle dokumentationskrav for bæredygtighed og compliance
  • Bidrage til og understøtte kontinuerlig effektivisering, standardisering og digitalisering af processer
  • Løse ad hoc-support på tværs af Supplier Data Management

 

Struktureret og omhyggelig

Som person er du opmærksom og omhyggelig, og er resultat- og detaljeorienteret i din tilgang til arbejdsopgaver. Du formår at holde struktur og arbejder tålmodigt, selv i pressede situationer, og du er bevidst om vigtigheden af de givne deadlines. Det absolut vigtigste er, at du som person tager ansvar for egne opgaver og først stiller dig tilfreds når opgaven er vel udført – her er det vigtigt, at du har forståelse for opgavernes forskellige karakter og kan prioritere.

Vi forventer, at:

  • Du er analytisk og har gennem flere år bevist, hvordan man via produktdata skaber den gode kundeoplevelse. Optimalt har du en solid forståelse af produktdata fra vugge til grav og erfaring med databerigelse i PIM systemer – gerne Stibo (STEP system)
  • Du har et digitalt mind-set og har erfaring fra lignende koordinator rolle, og optimalt set erfaring med at arbejde med store datasæt
  • Du besidder solid indsigt i dynamikker og koordinering på tværs i supply-kæden og formår at tænke logisk
  • Du kan arbejde uafhængigt og kan instruere eller sparre med mindre erfarne kollegaer
  • Du taler, læser og skriver både dansk og engelsk

Som person er du imødekommende, du besidder et højt serviceniveau, og du tør udfordre status quo. Du vil gerne være en del af et team, hvor der er højt til loftet, og hvor digitale arbejdsgange er på agendaen, og du kan derfor sætte dit præg herpå.

Interesseret?

Vi glæder os til at høre fra dig, så send gerne dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Spørgsmål?

Du kan læse mere om Lemvigh-Müller her på www.lemu.dk, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Leader, Charlotte Larsen, på telefon +45 2034 1440.

I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Du behøver kun at sende os dit CV – og undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende.

 

SØG stillingen


Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen.


;