Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Markedskoordinator med fokus på produktmasterdata - Kolding

Som markedskoordinator bliver du en del af Marked-Indkøb organisationen og får en væsentlig rolle inden for håndtering af produktdata.

Din arbejdsdag vil tage afsæt i administrative dataopgaver, og kræver gode koordinatorevner. Så er du omhyggelig og struktureret – så er denne stilling måske lige noget for dig.

En unik mulighed i en professionel koncern

Du bliver en del af Lemvigh-Müller, som er en fondsejet virksomhed med 1.400 ansatte, og som blandt andet støtter velgørende formål i Danmark. Vi gør os hver dag umage for at skabe de bedste rammer for, at du kan have et værdifuldt arbejdsliv, hvor du kan udleve dit fulde potentiale – og samtidig have overskud til alt det andet vigtige i livet.

Vi tilbyder fx:

  • Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet
  • Sundhedsforsikring – giver dig mulighed for hurtig og god behandling, dækker også hjemmeboende børn
  • Barselsordning – med 13 ugers betalt orlov til fædre og 26 uger til mødre
  • Fleksible arbejdsformer – mulighed for hjemmearbejde
  • Fondsstøtte – kan søges ifm. familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer i Marked-Indkøb-organisationen, men berøringsfladen bliver stor. Udover et tæt samarbejde på tværs i Supplier Data Management teamet vil du få en bred snitflade til leverandører i ind- og udland. Du får arbejdssted på Lemvigh-Müllers lokation i Kolding, hvor du er med til at sikre, at alle opgaver bliver fulgt op og tilendebragt.

Blandt dine primære arbejdsopgaver kan nævnes, at sikre høj produktdatakvalitet i forbindelse med vareoprettelse og vedligeholdelse på tværs af varegrupper.

Konkret går jobbet ud på at

  • Sikre at varesortimentet oprettes og vedligeholdes i overensstemmelse med lovmæssige specifikationer og Lemvigh-Müllers Governance.
  • Effektivt understøtte oprettelse og vedligeholdelse af store datamængder
  • Indhente og opdatere data i forlængelse af aktuelle dokumentationskrav for bæredygtighed og compliance
  • Varetage bæredygtigheds- og compliance-kundehenvendelser fra første behovsregistrering indtil dokumentationen er fremsendt til kunden
  • Bidrage til og understøtte kontinuerlig effektivisering, standardisering og digitalisering af processer
  • Løse ad hoc-support på tværs af Supplier Data Management

Hør her, hvad din nye kollega Mette fortæller om at arbejde i teamet.

”Som markedskoordinator i SDA har jeg driftsansvar for Produktdata og bidrager til at sikre et kontinuerligt og stabilt flow i produktdatahåndtering. I den forbindelse har jeg en tæt kontakt til Marked og Indkøb.

I SDA er vi et team af gode kollegaer, som tager hånd om hinanden, er gode til at sparre og ”spille hinanden gode”, hvilket er med til at sikre optimal kvalitet i løsningen af vores individuelle og fælles opgaver.”


Analytisk og omhyggelig

Som person er du opmærksom og omhyggelig, og du trives med mange forskelligartede arbejdsopgaver der løses ad hoc. Du formår at holde struktur og arbejder tålmodigt, selv i pressede situationer, og du er bevidst om vigtigheden af de givne deadlines.

Den rette kandidat

  • Du behersker Microsoft Office-pakken heriblandt Excel
  • Du taler, læser og skriver både dansk og engelsk
  • Du har et digitalt mind-set og gerne erfaring med at arbejde med data. Her evt. PIM-systemer og STEP-system

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Vi glæder os til at høre fra dig, så send gerne dit CV via ’Søg jobbet’ hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Spørgsmål?

Du kan læse mere om Lemvigh-Müller her på www.lemu.dk, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Christina Krüger Elgaard, på telefon +45 30112083. Læs mere om din nye leder på hendes LinkedIn-profil her Christina Krüger Elgaard | LinkedIn.

I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Du behøver kun at sende os dit CV – og undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende.

SØG stillingen


Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen.


;