Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Multimedia Content Specialist - Lemvigh-Müller A/S, Herlev

Vi glæder os til at få endnu en kreativ og teknisk dygtig kollega med på holdet. Vores marketingafdeling har det sidste år udvidet betragteligt, og nu er tiden kommet til at oprette denne spændende og specialiserede stilling. Så vi søger dig, der er ekspert i teknisk viden omkring best practices i en video/animations-kontekst, og som kan levere cutting edge visual design inden levende billeder. Vil du med på rejsen?

En unik mulighed i en professionel koncern

Til vores marketingafdeling søger vi en stærk multimedia content specialist med arbejdssted på vores hovedkontor i Herlev. Stillingen er placeret i en af vores største kommercielle forretningsenheder, som driver nogle af de store strategiske projekter. Du bliver dermed en drivende kraft af Lemvigh-Müllers overordnede strategi og et vigtigt bindeled i organisationen. Vi har i Lemvigh-Müller en ambition om at vedblive at være førende i branchen, og vi er midt i en større transformationsproces for at sikre og styrke vores markedsposition.

Konkret får du ansvaret for at udvikle video- og fotomateriale som en del af vores kommercielle contentproduktion. Du får ansvar for opgaverne fra præ- til postproduktion, og du står for at sikre, at den endelige leverance understøtter designstrategien.

Derudover har du ansvaret for visuel storytelling og budskabsvinkling, der både sætter scenen for brand awarenes, kampagner og produktkategorier. Dvs. at du også har ansvar for videokonceptualisering, story boarding, animation og ikke mindst SoMe content.

Dine primære arbejdsopgaver kan således inddeles i:

  • Stills, animation og video: Understøtter Brand awarenes, kampagnespor og produktspor
  • Præproduktion: Afdækker behov og vinkling, stakeholder kontakt, estimering og planlægning
  • Produktion: Storyboarding, videoscripting, faciliterer eller indtaler selv the voiceovers, klipper lyd og billede, skriver tilhørende tekster
  • Post produktion: Colorgrading, lydeffekter og soundtrack, færdiggørelse til udgivelse på tværs af kanaler
  • Produktskud til vores PIM-setup

 

Fokus på fremtidens kundeoplevelse

Du bliver en del af en succesrig og kapitalstærk koncern, hvor der er tid til at vælge de rigtige løsninger og kræfterne til at implementere dem. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, et fagligt ambitiøst miljø, et naturligt fokus på vækst og en stor vilje til at gøre en forskel både internt og hos kunderne.

Du er derfor en stærk kommunikator, og du tager ejerskab for strategien og det underliggende operationelle arbejde – og samtidig forstår du vigtigheden af tværorganisatorisk samarbejde. Du kan agere kreativ sparringspartner og samarbejde tværorganisatorisk, samtidig med at du leverer et højt niveau af service.

Den ideelle kandidat kan krydse flere af følgende af:

  • Du har lyst til at være en del af holdet bag fremtidens kundeoplevelse
  • Du kan se dig selv i en organisation, der vækster og investerer
  • Du har lyst til at være en del af en kultur, der lægger vægt på ordentlighed
  • Du kan identificere dig med at have kunden i centrum
  • Du har lyst til at være med på Lemvigh-Müllers grønne omstilling

Du får en unik mulighed for at opbygge en grundig forretningsforståelse i vores centrale kommercielle funktion, og du kan tilegne dig en praktisk forståelse af brand og formidle via eksisterende guidelines.

Vi er teamplayers med et digitalt mindset

Du får store frihedsgrader, som følges af et stort ansvar og gode muligheder for personlig- og faglig udvikling. Du bliver en del af et marketingteam hvor sparring, videndeling, høj faglighed og professionelle løsninger er omdrejningspunktet.

Derfor ser vi gerne, at du:

  • Er uddannet inden for multimedie og design med fokus på video og fotografi
  • Har flere års erfaring inden for video og fotografi med fokus visuel storytelling og contentskabelse i en kommerciel sammenhæng
  • Er superbruger i Adobe Creative Cloud-programmerne samt i digital video og fotohåndtering og produktion

Desuden er du en stærk kommunikator, som tager ejerskab for strategien og det underliggende operationelle arbejde, og du kan agere kreativ sparringspartner, samarbejde tværorganisatorisk og levere et højt niveau af service.

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send dit CV, portfolio og en kreativ ansøgning, der afspejler dine kompetencer til stillingen via ’Søg Stillingen’, og gør det hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Du kan læse mere om Lemvigh-Müller her på www.lemu.dk, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte designchef, Pia Clementsen Scheutz, på telefon +45 2033 5788.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

;